Grib krimien
Læringsmål
Jeg kan undersøge forskellige krimigenretræk i "Knast".
Tegn på læring
-
Jeg beskriver persongalleriets roller og begrunder med teksteksempler
-
Jeg omskriver et tekstudsnit, så spændingsniveauet ændres, men historien bevares.
-
Jeg udpeger spor og varsler i novellen.
-
Jeg stiller og besvarer relevante spørgsmål om personernes motiver med afsæt i teksten.
Grib krimien
En krimi er fiktion, som handler om en forbrydelse og opklaring af forbrydelsen. Men betegnelsen krimi siger ikke blot noget om historiernes tema. Krimi dækker også over en bestemt genre, der har nogle særlige kendetegn. Nogle af disse kendetegn skal I arbejde med i de følgende opgaver. I skal undersøge novellen på 5 områder:
-
Persongalleriet
-
Sproglig spændingsopbygning
-
Spor/varsler
-
Motiver
Når du arbejder med novellen, er det godt at du undervejs noterer i teksten.
RØD-GUL-GRØN-OPGAVER
I dette kapitel skal I arbejde med Rød-gul-grøn-metoden. Målet med metoden er, at alle i klassen har samme læringsmål og laver samme opgaver, men får forskellig hjælp til opgaverne.
I skal opdeles i tre hold, rød, gul eller grøn. Dette gør I ved, at I hver især vurderer, hvilket hold I vil lære mest af at deltage i.
Rødt hold: Du er selvkørende i opgaveløsning og kræver minimal introduktion til opgaven. Du behøver ikke sidde nær en lærer for at løse opgaver.
Gult hold: Du har af og til brug for forklaringer og hjælp fra din lærer. Når du har fået det, kan du arbejde selvstændigt.
Grønt hold: Du har brug for forklaringer og hjælp fra din lærer. Opgaverne skal være grundigt beskrevet, og der skal være eksempler på løsninger.
1. Persongalleriet
Personerne i en krimi kan være meget forskellige fra historie til historie, men de har det til fælles, at de udfylder en særlig rolle i historien. De kan fx have rollen som offer, detektiv, vidne, mistænkt og skyldig/forbryder. De forskellige roller er med til at understøtte plottet i krimien.
PARVIS
Læs på skift højt om de forskellige personroller nedenfor. I kan vælge at læse fælles på klassen eller på rød-gul-grøn-hold.
Offer
Alle krimier omhandler en forbrydelse, som en eller flere personer er offer for. Ofte indledes krimien med at offeret findes/præsenteres. Offeret kan fx være et lig, en kidnappet og efterlyst person eller en person, der er blevet berøvet. Fælles for ofrene er, at de har været udsat for en forbrydelse..
Detektiv
Det vigtigste i handlingen i en krimi er opklaringen af en forbrydelse, og historiens hovedperson er detektiven. Ordet detektiv stammer fra latin, hvor ”detegere” betyder ”at afdække”. Alle krimier behøver ikke at have en detektiv i hovedrollen, men en person som søger at opklare en forbrydelse. I nutidens krimier er hovedpersonen ofte politimanden eller en forfatter eller journalist, der tilfældigt bliver involveret i at opklare en forbrydelse.
Vidne
En væsentlig del af detektivens arbejde går ud på at finde frem til vidner til forbrydelsen. Et vidnes beretning kan være et af de spor, som sætter detektiven i stand til at opklare forbrydelsen. Signalementer, fantomtegninger og detaljer som måder at bevæge sig på, skostørrelse eller stemmeleje er vigtige informationer for detektiven.
Mistænkt
En del af krimiens spændingsfelt opstår omkring de personer, der mistænkes for at have begået forbrydelsen. Foruden vidnerne er der en række spor (fingeraftryk, dna, motiv, mulighed), som detektiven arbejder ud fra. Sporene fører detektiven - og læseren - ind i en verden fuld af mistanke og tvivl, hvor flere personer bringes i spil som mulig forbrydere.
Forbryder
Detektivens arbejde leder til sidst frem til at forbryderen afsløres. Forbryderen kan være hvem som helst - måske endda den man mindst venter! Ved netop at vælge en forbryder, der umiddelbart fremstår tiltalende skaber forfatteren spænding og overraskelse, når forbryderen til slut afsløres.
RØD-GUL-GRØN-OPGAVER
I det følgende skal I arbejde med, hvilke roller de forskellige personer i "Knast" har.
Links til opgaver:
2. Sproglig spændingsopbygning
Ud over et spændende plot kan sproget i novellen bruges til at skabe spænding. Det kan gøres på mange forskellige måder, men her er to, der ofte benyttes:
-
Beskriv med sanserne, så læseren kan indleve sig i situationen (syns-, føle, høre, lugte- og smagssansen)
-
Brug tillægsord der skaber stemninger (fx uhyggelig, dirrende, isnende, blodig, klam)
Læs udsnittet fra “Knast” i boksen til højre.
Tal sammen om følgende:
-
Hvilken stemning er der i udsnittet?
-
Hvordan skaber forfatteren denne stemning? Giv 1-2 konkrete eksempler.
RØD-GUL-GRØN-OPGAVER
I den næste opgave skal I lege med sproget i det lille tekstuddrag fra "Knast".
Links til opgaver:
Når I er færdige med jeres omskrivninger skal I læse dem højt for hinanden enten i grupperne eller på klassen.
Uddrag fra "Knast"
Rockerne er åbenbart ikke morgenmennesker. Der var stille i huset, ingen musik, motorcyklerne på den indhegnede gårdsplads stod på fod. Jeg stillede raceren fra mig. Porten var låst, men det var ikke svært at komme over plankeværket.
Døren til klubhusets entré stod på klem, en mur af gammel cigaretrøg klumpede sig sammen for at komme ud i den friske luft, da jeg trådte ind. Jeg åbnede til et stort lokale, hvor der anedes en sortmalet bar for enden og flere små borde med halvt nedbrændte stearinlys i gamle sprutflasker. Vinduerne var planket til og lyset ikke tændt (s. 8).
3. Spor og varsler
En forfatter kan bruge spor og varsler til at vække læserens nysgerrighed og skabe sammenhæng i sin fortælling. Spor er information, som får betydning senere i fortællingen. Læseren kan fx blive præsenteret for et vigtigt vidne i starten af en fortælling, som detektiven endnu ikke kender til. Varsler kan skabe særlige stemninger og forudanelser, dvs. en følelse af, at noget ubehageligt vil ske.
Et eksempel på et spor:
På side 7 i novellen siger Knast: “Næh, jeg gad bare ikke snakke mere med den skid til Ejnar, som har Åh så ondt af mig!” Dette kan være et spor til læseren om, at der er noget på spil i forholdet mellem Ejnar og Knast.
Et eksempel på et varsel:
På side 2 i novellen sker følgende: “Jeg trak vejret dybt og lagde mig til at sove igen. Troede jeg. En besynderlig fornemmelse af, at noget var galt, fyldte mit hoved”. Dette er en forudanelse, dvs. en følelse af, at noget ubehageligt vil ske (eller allerede er sket).
RØD-GUL-GRØN-OPGAVER
I denne opgave skal I nærlæse novellen for at finde spor og varsler og fortolke, hvad de betyder.
Links til opgaver:
4. Motiver
Motiv er det, der driver fortællingens personer og handlingen frem. Man kan kan sige at motivet er det samme som bevæggrunden for handlingen.
Alle personer i fiktive tekster har motiver for deres handlinger. I krimien gælder det altså både forbryderen, detektiven og andre personer i teksten. Hvis en person fx begår et bankrøveri, kan motivet for handlingen være, at bankrøveren mangler penge til at betale en gæld. Hvis en mistænkt vælger at give falsk alibi, kan det være, fordi han er bange for at blive afsløret.
Når I arbejder med en novelles motiver, skal I altså se på de forskellige personers motiver for deres handlinger. Det er vigtigt, at motivet er realistisk, for at læseren accepterer historien.
RØD-GUL-GRØN-OPGAVER
I denne opgave skal I arbejde med Valde, Ejnar og Knasts motiver for deres handlinger. I skal forberede spørgsmål, som I vil stille til Valde, Ejnar og Knast.
Grønt hold skal lave spørgsmål til Knast
Gult hold skal lave spørgsmål til Ejnar
Rødt hold skal lave spørgsmål til Valde
Den varme stol
Nu skal I lave den øvelse der hedder "Den varme stol". Øvelsen går ud på, at tre af jer skal spille henholdvis Valde (en fra rødt hold), Ejnar (en fra gultt hold) og Knast (en fra grønt hold). De tre personer skal sætte sig på stole foran klassen. Klassen skal nu stille de forskellige spørgsmål til personerne, som de har forberedt. Eleverne i den varme stol skal give de svar, som den person de spille, vil svare. Læreren er ordstyrer.
Tag endnu en runde med den varme stol med nogle nye i rollerne som Valde, Knast og Ejnar. Denne gang, skal de tre personer ikke spille en person, som de selv har været med til at forberede spørgsmål til.
Har du nået læringsmålet?
Gå til MinUddannelse og vurder dig selv i forhold til tegn på læring for dette kapitel.