HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

anbefalinger til styrkelsen af kontinuitet
Mellem vuggestue/dagpleje og børnehave
Afhold systematiske dialogbaserede overleveringsmøder mellem dagpleje/vuggestue og modtagende børnehave
På overleveringsmødet orienterer dagplejen/vuggestuen om barnets generelle udvikling, adfærd, ressourcer og de emner, som motiverer og giver mening for barnet
Lad barnets sproglige udvikling være et fast punkt på dagsordenen til overleveringsmøder
Overlevér evt. sprogvurderinger og handleplaner til modtagende børnehave og drøft dem i fællesskab. Lad dagplejen/vuggestuen fortælle hvad der er arbejdet med sprogligt og hvorfor
Dokumenter overleveringssamtalen og navnligt barnets sproglige udvikling skriftligt, så den er modstandsdygtig over for personaleskift og fravær
Afhold evt. en konference om børn i særlig indsats, hvor relevante fagpersoner inddrages
som sparringspartnere
Det anbefales, at dagplejen/vuggestuen og børnehaven løbende holder sig orienterede om hinandens sprogpædagogiske praksisser og dermed stræber efter at skabe sammenhæng mellem de to dagtilbudstyper
Lad proceduren for fælles overgangsaktiviteter og overleveringsmøder fremgå af handleplanen
Mellem dagtilbud og skole (og SFO)
Etabler overgangsaktiviteter i form af fælles aktiviteter med børnene og fælles overleveringsmøder
Afhold overleveringsmøder ved overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse og mellem børnehaveklasse og 1. klasse.
På møderne videregives væsentlige informationer om barnets sproglige udvikling, herunder resultater fra sprogvurderinger, handleplaner og løbende evaluering, med udgangspunkt i et skriftligt dokument.
Afhold evt. en egentlig klassekonference, hvor relevante fagpersoner inddrages som sparringspartnere
Etabler en fast procedure for overlevering af dokumentation omkring børnenes sproglige udvikling, så alle aktører ved, hvad der skal foregå og hvem, som har ansvaret for hvad.
Lad proceduren fremgå af skolens handleplan for læsning og skrivning
Sørg for at dokumentation for barnets sproglige udvikling forefindes skriftligt og videregives fra afgivende til modtagende part. Vær opmærksom på, at der skal indhentes forældreaccept
Lad proceduren for fælles overgangsaktiviteter og overleveringsmøder fremgå af handleplanen
Mellem indskoling, mellemtrin og udskoling
Afdæk elevernes generelle læringsforudsætninger, fx. skriftsproglige kompetencer, ordkendskab, evne til at strukturere, evne til at drage slutninger osv., gennem dataindsamling i alle fag, fx. observationer og test. Diskuter i teamet hvordan den enkelte elev kan stilladseres i forhold til elevens forudsætninger i de forskellige fag
Aftal et fælles fagsprog omkring den faglige læsning og skrivning og benyt i videst mulige omfang de samme strategier, metoder og værktøjer, fx. skriveskabeloner og ordkendskabskort, så eleverne oplever genkendelighed og mestring
Læg en fælles plan for, hvornår og hvordan I introducerer eleverne for de forskellige strategier, metoder og værktøjer, så eleverne oplever repetition, og fagene understøtter hinanden
Brug elevernes elevplan til at fastholde mål og tiltag for den enkelte - også i forhold til kommunikationen med forældre
Afhold klassekonference på alle klassetrin med afsæt i dataindsamling, som dokumenterer elevernes læringsudbytte, fx. observationer, analyse af elevprodukter eller testresultater. Sørg for at der er en tydelig rammesætning af konferencen, så det står klart, hvem der er ansvarlig for hvad, og aftaler dokumenteres
Inddrag læsevejlederen eller øvrige ressourcepersoner til rådgivning eller vejledning, evt. med afsæt i observationer i klassen
Mellem skole og ungdomsuddannelse
Arbejd målrettet med Uddannelse og Job (UJ), så eleven opnår et solidt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. Sørg blandt andet for at eleverne er klar over, hvilke krav der stilles til skriftsproglige færdigheder på den ønskede ungdomsuddannelse
Søg bistand hos skolens UU-vejleder i forbindelse med tilrettelæggelsen af UJ-undervisningen og hold dig orienteret om de forskellige typer af ungdomsuddannelser. Deltag så vidt muligt i UUs kursustilbud såsom Klasselærerskolen (programlagte besøg på ungdomsuddannelserne i Horsens og Hedensted) og diverse UU-kurser for lærere. Brug endvidere elevernes Introduktionskurser som lejlighed til at besøge ungdomsuddannelserne.
Har eleven skriftsproglige vanskeligheder, så beskriv disse udførligt til brug i den digitale ansøgning til ungdomsuddannelserne. For elever som vurderes ikke at være parate pr. 1. marts i 9./10. klasse gøres dette i samarbejde med UU-vejlederen, som har ansvaret for denne gruppe elevers ansøgninger. For uddannelsesparate elever samarbejdes der med forældrene, som har ansvaret for at udfylde og afsende ansøgningen. Husk at det er vigtigt både at beskrive den støtte som har været iværksat, herunder læseteknologi, og den støtte der vurderes at være nødvendig på ungdomsuddannelsen. Vedlæg relevant dokumentation i form af testresultater og elevplaner som beskrevet ovenfor.
Afhold overleveringsmøde med deltagelse af lærere fra afgivende og modtagende skole, den unge, forældre og evt. UU-vejlederen, hvis eleven har behov for særlig støtte til læsning og skrivning.



