HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

læremidler - skole
Hit med lyden - app til iPad
Med til det øvrige Hit med Lyden-materiale hører en app til Ipads, hvor børnene har mulighed for at teste deres fonologiske færdigheder. Spillet giver børnene direkte feedback på deres svar i form af Palle-mønter, som man kan købe dyr med. Appen er stadig under udvikling, og der kommer gradvist flere dimensioner til.
Hit med lyden: kopieringshæfte, bog, gulvtæppe, tøjdyr.
Dette materiale består af mange enkelte elementer, som kan tilkøbes efter ønske. Materialet knytter sprogets lyde an til et dyr, en sang, et håndfonem og et bogstav og er således særdeles velegnet til arbejdet med udtale og skelnen af sproglyde samt bogstavkendskab. Materialet kan tilpasses barnets alder således, at det er velegnet til alle børn i alderen 1-6 år. Desuden er materialet særdeles velegnet til børn med fonologiske (lydlige) vanskeligheder.
Herunder finder du inspiration til undervisnings- og læremidler, der fremmer forskellige aspekter af børn og elevers sproglige og skriftsproglige udvikling. Listen bliver jævnligt opdateret, så hvis du kender til et godt materiale, som ikke allerede er på listen, er du meget velkommen til at give besked herom. Ved at klikke på billedet kan du se, hvor materialet kan købes.
Aktive eventyr: dialogisk læsning i børnehave og indskoling
Udgivelsen indeholder 30 eventyr, der alle fokuserer på, at børnene skal være aktivt deltagende under oplæsningen, både sprogligt og kropsligt. Eventyrene er alle omskrivninger eller gendigtninger af mere eller mindre kendte eventyr – tilsat Lotte Sallings skæve vinkler og sjove rim.
Hver historie indledes med en beskrivelse af, hvordan børnene kan deltage, for eksempel ved at gentage remser, gætte og snakke med på rimord eller lave bestemte fagter undervejs. Til hvert eventyr hører desuden en række fokusord, spørgsmål og ideer til aktiviteter. Materialet er særligt velegnet at bruge sammen med børn i 5-10-årsalderen.
Aktive fortællinger, rim og remser - dialogisk læsning med børn
Aktive fortællinger, rim og remser er skrevet til børn i børnehaver, 0.-1. klasser samt alle forældre og voksne, der ønsker at styrke børns sprog og sproglige opmærksomhed. Bogen præsenterer en række sjove historier - alle med det formål at lade børn lege med sproget og træne dialogen.
Hver fortælling indeholder remser eller rimord, som børnene skal snakke og gætte med på. Desuden er der idèer til efterfølgende dialog om teksterne, ligesom mange af historierne inddrager den kropslige dimension

SOL: Sprog og leg 3-9 år
Sprog og leg indeholder over 100 sproglege og idéer til lege med fokus på de sproglige forudsætninger for læsning. Bogens aktiviteter har klare mål og fremgangsmåder kort beskrevet, så den voksne kan tilbyde spændende og værdifulde oplevelser med sproget med hjælp fra ting i hverdagen og masser af god fantasi.
Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige
Bogen er bygget op om de to hovedpersoners eventyrlige oplevelser. Her introduceres nye ord, fokusord, som tilegnes i et levende børneunivers, blandt andet gennem fysiske aktiviteter og med mulighed for inddragelse af både tablets og smartboard. Materialet åbner på denne måde op for en helt ny tilgang, som på en varieret og lettilgængelig måde gør ordforrådstilegnelse til en leg. Bogen klæder personalet på til at kunne udvælge fokusord og giver viden om lav-, mellem-, og højfrekvente ord.
Hit med Palle
Bogen er fyldt med dejlige tegninger med mange sjove og underfundige detaljer, som børn og voksne sammen kan opdage. I opgaverne på hver side, er der især lagt vægt på at henlede børnenes opmærksomhed på, hvad der rimer, og hvilke ord der begynder med samme lyd. Dermed opnår de en begyndende forståelse for sprogets lydside, som danner grundlag for en kommende læsetilegnelse. Hver side er et mylder af ting, der begynder med en af to lyde. Lydparene er udvalgt efter, hvilke lyde børn typisk forveksler i deres lydlige udvikling. Bogen kan anbefales til brug i vuggestuen, børnehaven og børnehaveklassen.
Projekt Uddannelsesløft
Inspiration til arbejdet med den fagsproglige dimension i undervisningen med særligt fokus på tosprogede elevers udvikling. Idé- og metodebanken giver inspiration til undervisningen i dansk, naturfag, matematik og fremmedsproglige fag i udskolingen.
Dialogisk læsning: hvordan?
Dette hæfte giver masser af ideer til, hvordan man kommer i gang med dialogisk læsning - i vuggestuen, børnehaven, børnehaveklassen eller derhjemme. Hæftet er inddelt i de tre temaer:
-
Oplæsning og samtale
-
Rim, remser og sproglyde
-
Aktiv deltagelse og fantasi


Læserejsen - app til iPad
Læserejsen er udviklet af Undervisningsministeriet og træner de relevante begynderlæsefærdigheder.
Læserejsen indeholder fem forskellige aktiviteter, der træner bogstavkendskab, lydopmærksomhed og begyndende læsefærdigheder.
App'en kan med fordel anvendes både i børnehavens førskolegruppe samt i børnehaveklassen.
Sprogpakken.dk
En hjemmeside med evidensbaserede metoder og materialer. Der er filmklip, visuelle tekster, slideshow og information om de 10 evidensbaserede understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. Der er materiale til både til ledelser, pædagogisk personale samt forældre. Hele forældredelen er desuden tilgængelig på ti forskellige sprog: dansk, engelsk, arabisk, polsk, romænsk, somalisk, thai, tyrkisk, urdu og vietnamnesisk.
SYLLABUS Leg og lær med uglen OLIVER: 7-11 år
Spillet beskæftiger sig med dansk i tre forskellige sværhedsgrader og med matematik, men tager også højde for "fag" som læsning, natur/teknik, almen viden samt gymnastik. Spillet støtter børnene i udviklingen af sproglige kompetencer på en let forståelig og morsom måde. Spillet er forsynet med facitlister, der er ment som et supplement og en hjælp til pædagoger og forældre. SYLLABUS tager bl.a. fat på begreber, modsætninger og dobbelttydige ord, som det danske sprog jo er rigt på, uden på nogen måde at gøre dem tekniske. SYLLABUS er blevet certificeret af den danske legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold, der står bag udviklingen af "Videnshjulet". Spillet er for børn fra 7-11 år.
Klik her for at se en video om spillet, som er optaget på Horsens Byskole, Fussingvej