top of page

faglitteratur

Dialogisk læsning i teori og praksis

Vil du gerne blive klogere dels på baggrunden for og terorien om dialogisk læsning, dels hvordan du selv praktiserer dialogisk læsning og hele tiden udvikler formen? Så er Dialogisk læsning i teori og praksisbogen, der både samler den eksisterende forskning om dialogisk læsning, almenpædagogiske principper, og giver konkrete pædagogiske anvisninger

Håndbog for sprogvejledere

Bogen er særdeles anbefalelsesværdigig til sprogvejledere, idet den belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Bogen introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden og er inddelt i tre dele, der omhandler vejledning og pædagogisk planlægning af sprogindsatser, teori om børns sprogtilegnelse og dokumentation og evaluering af den sprogpædagogiske praksis.

Sprogets milepæle: hvornår skal vi være bekymrede for et barns sprog?

Mange sprogvejledere udtrykker, at de er bekymrede over det øvrige personales manglende kendskab til den viden, der ligger bag sprogvurderingere. Denne manglende viden gør det vanskeligt for det pædagogiske personale at lave handleplaner, iværksætte indsatser og inddrage forældrene. Denne udgivelse kan betragtes som en slags pixi-bog, idet den nemt og overskueligt redegør for børns sproglige milepæle og kvalificerer dermed pædagogens tilgang til børns sproglige udvikling

Sprogmiljøer i børnehøjde

Bogen formidler viden og ideer til udvikling af et sprogstimulerende sprogmiljø. Bogen sammenkæder en række beskrivelser af arbejdet med sprog i forskellige rum med relevant teori, som indbyder til refleksion over egen praksis og inspirerer til udvikling og nytænkning i arbejdet med 0-6-åriges sprogudvikling.

Sprogvejlederen

Bogen bidrager til sprogvejlederens arbejde med at kvalificere det sproglige miljø i dagtilbuddet og det specifikke arbejde med børn, der har brug for en særlig indsats. Bogen dækker b.la. emnerne den normale sprogudvikling, sprogvanskeligheder, tilrettelæggelsen af læringsrige sprogmiljøer samt tosprogede børns sprog.

 

Herunder finder du inspiration til faglitteratur, der giver viden om diverse aspekter af børn og elevers sproglige og skriftsproglige udvikling. Listen bliver jævnligt opdateret, så hvis du kender til et godt materiale, som ikke allerede er på listen, er du meget velkommen til at give besked herom. Ved at klikke på billedet kan du se, hvor materialet kan købes.

 

Sprog i samspil

Denne håndbog tilbyder en praktisk, forskningsbaseret tilgang til at fremme børns sproglige og sociale læring i deres daglige samspil med andre børn og voksne i vuggestue, dagpleje og børnehave. Bogen bygger på den nyeste forskning inden for feltet, og her er masser af inspiration at hente i forhold til børn på alle udviklingsstadier - lige fra børn, der befinder sig i den tidlige fase af nonverbal kommunikation, og til børn, der kan udtrykke sig i komplekse sætninger. 

Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv

I samarbejde med pædagoger er der til bogen produceret en række film, som ligger på den tilhørende hjemmeside. På den måde gives der mulighed for at beskrive, vurdere og reflektere over sprogudvikling med udgangspunkt i autentiske børn og autentiske situationer. Udgangspunktet er et grundlæggende, inkluderende sprogsyn med fokus på interaktion og relation som drivkraft for sproglig udvikling og som udgangspunkt for forældreinddragelse

Sproghistorier: Et bud på en alsidig literacy-pædagogik

I denne bog præsenteres sproghistorier som et konkret værktøj til at arbejde med literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling.

Med en ukompliceret blanding af dokumentation og planlægning kan pædagoger og lærere forlænge og uddybe børnenes lege og interesser med engagerende, sprogligt udviklende aktiviteter. Sproghistorierne lægger op til at reflektere over de verbale og skriftsproglige verdener, som børnene allerede er indskrevne i, og bruge disse refleksioner direkte i det praktisk-pædagogiske arbejde.

Det fortællende barn

Barnet skal ikke kun udvide sit ordforråd, men lære et sammenhængende, funktionelt og levende sprog, der kan bruges, undersøges, leges med og hele tiden udvikles. Narrative praksisformer i børnehavens hverdag udvikler barnets sociale, kognitive og sproglige kompetencer på en måde, så det rustes til det sprog, der venter lige om hjørnet: skolesproget med læsning, stavning og skrivning. Narrative praksisformer giver barnet en bedre forståelse af sig selv, sine egne intentioner og andres.

Barnets sproglige miljø: fra ord til handling

Barnets sproglige miljø er en grundbog til sprogarbejdet i daginstitutioner. Den giver en introduktion til de vigtigste grundbegreber inden for sprog, tale og kommunikation og sætter pædagoger bedre i stand til at kunne bedømme børns sproglige udvikling. Dermed har bogen især fokus på opvækstmiljøets betydning for sproget, fordi det sproglige miljø er noget, som pædagoger og lærere kan påvirke og udvikle i hverdagen. 

I begyndelsen er sproget: antologi om børns sprogudvikling

I denne antologi giver ni forfattere - eksperter på hver sit område - inspiration, viden og idéer fra sig til alle, der ønsker at hjælpe børnene bedst muligt på vej til et levende og stærkt sprog. Bogens kapitler sætter fokus på eksempelvis indretning af sprogstimulerende rum, fællesskabets betydning for sprogudviklingen, anerkendelse og motivation som sprogligt brændstof, støtte til børn med særlige behov og tidlig introduktion af skriftsproget i børnenes liv.

Hvad lærer børn når de fortæller?

Denne bog handler om børns sociale læring i daginstitutionen, og hvordan børn lærer, når de deltager i narrativ praksis sammen med voksne. Teoretisk bygger den på sociokulturelle perspektiver, hvor børns sproglige deltagelse og sproglige forhandlinger betragtes som grundlæggende for læring.
Forfatteren viser gennem præsentation og analyse af børns narrativer, hvordan børn afhængigt af konteksten forstår, at andre ikke nødvendigvis deler deres opfattelser, og at de derfor må forklare og uddybe disse. 

Faglig læsning på mellemtrinnet

Her klædes alle på til den store opgave, det er at sørge for, at der undervises i faglig læsning i alle fag. Faglærerne i historie, kristendom, matematik og natur/teknik får hjælp til undervisning i læsning i deres eget fag. Bogen er nemlig fagopdelt, så den enkelte faglærer kan læse netop det, der er relevant for hans eller hendes fag. Efter hvert kapitel er der kopiark til arbejdet med faglig læsning lige til at tage med ind i undervisningen i de enkelte fag. Til læsevejlederen er der et særligt kapitel med idéer til organiseringen af faglig læsning for de enkelte teams, årgange eller alle skolens klasser på mellemtrinnet.

Tid til læseforståelse: A, B, C, D og Minilæseforståelse

Tid til MiniLæseforståelse og Tid til læseforståelse henvender sig til elever i 1.-8. klasse.

Materialet lægger op til systematisk arbejde med læseforståelsesstrategier på både fagtekster og skønlitterære tekster. Teksterne er korte og kan inddrages i undervisningen i kortere eller længere forløb med hele klassen, i grupper, parvis eller som selvstændigt arbejde.

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page