HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

anbefalinger skriftsprog 3-6 år
Anbefalinger til styrkelsen af den
skriftsproglige udvikling
Skab et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor skriftsproget synliggøres i forskellige sammenhænge
Indret jer med bogstaver og tegninger
Hav let adgang til skrive- og tegnereskaber
Stimulér alle børns skrive- og tegnelyst. Skab motivation for legeskrivning
Inviter børnene til at finde på sjove rim – og skriv dem ned og tegn dem sammen
Hav let adgang til bøger og billedbøger
Samarbejd med det lokale bibliotek, og lån jævnligt nye bøger, således at børnene bevarer interessen for bøger
Udvælg og indkøb kvalitetsbørnebøger
Inddrag barnet når der skrives navneskilte til garderoben, fødselsdagskort, ordkort, fotobøger etc.
Arbejd med hjemmelavede ordkort, hvor I sammen med barnet skriver skilte og med tegninger og sætter på kasser
Lav fotobøger til hvert barn, hvor I indsætter billeder af barnets familiemedlemmer, venner, kæledyr, yndlingslegetøj osv. Beskriv hvert billede med enkelte ord
Indarbejd faste højtlæsningsrutiner, og planlæg forløb med dialogisk læsning
Lad barnet fortælle en historie, mens du skriver den ned. Inddrag billeder eller fotos til at understøtte historieskrivningen
Leg lege, hvor I inddrager bogstaver, fx billedlotteri, vendespil, puslespil og snak om bogstaverne
Lav bogstavkasser, hvor I samler ting, der for eksempel starter med ’s’
Leg bevægelseslege med bogstaver, samarbejd for eksempel om at forme jeres kroppe som bogstaver
Præsentér børnene for både store og små bogstaver, og snak om konsonanter og vokaler
Inddrag ipads og andet IT som en yderlig motivation til legelæsning og -skrivning
Sørg for at børnene har adgang til forskellige spil på en ipad eller lignende, hvor der leges med bogstaver og ord, og hvor børnene får feedback på deres handlinger