HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Det lille barns sprogtilegnelsesproces er dybt afhængigt af de nærmeste voksnes vilje til kommunikation og evne til at skabe nærvær og kvalitet i kommunikationen. Sprog læres i brug af mere kompetente sprogbrugere. Hermed får specielt forældre, mens også andre voksne en særlig forpligtelse til skabe betydningsfulde dialoger gennem en fælles barn/voksen opmærksomhed. Her lærer barnet sprog ved at få benævnt ting og handlinger samtidig med, at det får rig mulighed for komme til orde i en tovejs kommunikation. Derfor skal den voksne tage ansvar for at sætte ord på handlinger og begreber og dermed udvide barnets sproglige horisont.

Barnet lærer allerbedst i kontakt med de voksne, der skaber kommunikative fællesskaber om enhver tænkelig aktivitet. Hverdagens rutiner såsom måltider, oprydning og garderobesituationer skaber mulighed for høj kvalitet i det daglige sprogarbejde. Her taler de voksne naturligvis ”med” barnet og ikke ”til” barnet. Ligeledes er det et primært mål for den voksne at give megen taletid til barnet.

De nedenstående sprogstrategier er evidensbaserede og understøtter mange aspekter af barnets sprogtilegnelse. De er oplagte at anvende i kommunikationen med barnet omkring de daglige rutinesituationer såsom måltider og lignende.

 

 

10 understøttende sprogstrategier

1. Følg barnets interesse og lad samtalen tage udgangspunkt i denne

2. Brug åbne spørgsmål, der kræver længere svar, og stil gerne spørgsmål, som du ikke kender svaret på i forvejen

3. Vent på barnets svar, og giv barnet god tid til at svare

4. Fortolk og udvid barnets ytringer

5. Hjælp barnet med at sætte ord på

6. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen

7. Relatér samtalen til noget, barnet kender

8. Udnyt de sproglige kompetencer, som barnet har i forvejen

9. Ret ikke barnets fejl direkte

10. Leg med sproget, når det er muligt (fx via rim og remser)

                                                                                        (SPROGPAKKEN.DK)

 

Det er essentielt, at barnet opnår så mange førstehåndserfaringer som muligt, da barnets sprog bedst udvikles ved at barnet ser, hører og rører. Når sproget forankres i en konkret situation og oplevelse, forstærkes barnets forståelse, og begrebsforståelsen udvides.

 

Den sproglige stimulering, der foregår gennem dialog og samtale, fordrer en inkluderende og anerkendende tilgang. De nærmeste voksne har derigennem en enestående mulighed for at skabe de rette udfordringer for barnet og styrke dets muligheder i livet. Desuden gælder det, at jo mere viden barnets nærmeste omsorgspersoner har om børns sprogtilegnelse, jo mere tilbøjelige er de til at engagere børn i meningsgivende interaktioner (Harley 2010).