Det sprogkompetente barn

Stik imod manges forventning fødes det lille barn ikke som et blankt stykke papir, hvis kognitive formåen er særdeles begrænset. Tværtimod fødes det lille barn med megen mere lingvistisk viden end det umiddelbart behøver – og dermed fødes barnet med et stort sprogligt potentiale, der med den rette påvirkning fra barnets nærmeste voksne gør barnet i stand til at tilegne sig sprog i høj hastighed - meget hurtigere og bedre end voksne sprogtilegnere.

Man kan beskrive det nyfødte barn som en ”verdenstaler” eller ”universel lytter”, idet spædbarnet kan skelne mellem alle verdens sproglyde til forskel fra voksne, der kun kan skelne mellem de sproglyde, der er relevante for modersmålet. En voksen dansker vil for eksempel ikke være i stand til at høre forskel på de to forskellige t-lyde, der bruges på hindu, fordi vi på dansk kun har én t-lyd. Derimod kan et dansk spædbarn sagtens skelne mellem disse to lyde. I løbet af barnets første 8 måneder går det lille barn fra at være ”verdenstaler” til at være ”modersmålstaler”, hvilket betyder, at barnet begynder at sortere irrelevante lyde fra og i stedet fokusere på de lyde, der relevante for dets modersmål. Det betyder, at 8-12 måneder efter sin fødsel vil den danske baby ikke længere kunne høre forskel på det to t-lyde fra hindu, da denne forskel ikke er relevant i det danske lydsystem.

Forskning viser, at småbørn, der tidligt går fra at være ”verdenstalere” til at være ”modersmålstalere”, udvikler deres sprog hurtigere og bedre end børn, der forbliver verdenstalere længere (Kuhl 2000; 2004). Overgangen fra verdenstaler til modersmålstaler er dybt afhængig af to parametre, nemlig mængden af sproglige inputs samt social og meningsgivende interaktion.

Børn tilegner sig sprog ved hjælp af avanceret statistik. Dvs. det sprogtilegnende barn opdager gradvist mønstre og regelmæssigheder i de sproglige inputs, det præsenteres for. Derfor gælder det, at jo flere sproglige inputs barnet får, des hurtigere og bedre kan det opfatte og tilegne sig de mønstre, der er relevante for modersmålet.

Dog viser forskning, at denne statistik kun udføres, hvis barnets sproglige input finder sted i en meningsgivende face-to-face interaktion med nærværende voksne, hvorfor det antages, at sprogudviklingen styres af den sociale del af hjernen (Kuhl 2002). Selvom barnet ganske vist har et stort potentiale for at udvikle et rigt og nuanceret sprog i løbet af forholdsvis kort tid, er det forældrenes – og andre omsorgspersoners - ansvar at udnytte dette potentiale bedst muligt ved at skabe de bedste sproglige rammer for barnet.