HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Fase 4: Grundlæggende sprog
Varighed
-
Ca. 1-3 år.
Udvikling
Ca. et til to år efter barnet er begyndt at lære dansk, begynder barnet at have et grundlæggende hverdagssprog, og man kan ikke umiddelbart høre, at barnet har dansk som andetsprog, selvom sproget fortsat kan være mere simpelt end hos jævnaldrende etsprogede børn.
Anbefalinger
Tilbyd stadig barnet masser af sprog ved at sætte ord på genstande og rutiner i hverdagen - anvendelse af sprog i meningsfulde sammenhænge (situationsafhængig sprogbrug) er vigtigt for tilegnelsen af et nyt sprog, da nye ord og begreber bedst læres i en kontekst som det tosprogede barn kan tolke betydning ud fra. Dog kan man som voksen i denne periode godt begynde at stille barnet flere spørgsmål, således at barnet også får mulighed for at gøre sig erfaringer med at producere sprog selv. Regelmæssighed, forudsigelighed og rutiner sikrer, at barnet opleve de samme ord mange gange samt hjælper barnet med at kunne afkode sproget og situationer omkring sig. Forsøg derfor at samtale med barnet med flere turtagninger, og vær opmærksom på, hvornår du kan begynde at udfordre barnet sprogligt, fx ved at understøtte barnet i at forudsige rutiner og rækkefølger. Anvend et rigt og nuanceret sprog - på den måde er du en god sproglige rollemodel for barnet. Understøt sproget med visuel kommunikation (fx billeder, konkreter og piktogrammer) så meget som muligt.
Inkluder barnet i aktiviteter med dialogisk læsning så ofte som muligt for at understøtte det mere komplekse og abstrakte sprog.
Læs mere om denne fase her.