HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Forskning har vist, at barnets sproglige kompetencer især styrkes i tætte og nære relationer til forældre og pædagoger, navnligt i situationer forankret i fælles opmærksomhed. Ved fælles opmærksomhed forstås situationer, hvor barnet og den voksne retter deres blik og opmærksomhed mod en fysisk genstand (fx en blomst, et dyr eller lignende) på samme tid, hvorved der skabes en slags kommunikativ treenighed mellem barnet, den voksne og genstanden, hvor barnet og den voksne deler fælles opmærksomhed og på skift ”snakker” om den og aflæser hinandens handlinger og ord.

Fælles opmærksomhed er grundlæggende for al kommunikation og samspil, og evnen til at dirigere sin egen og andres opmærksomhed mod noget bestemt er en forudsætning for normal sprogudvikling.

 

Barnets evne til at deltage i situationer med fælles opmærksomhed falder sammen med den helt tidlige sprogforståelse i 7-8 måneders alderen, hvor det lille barn forstår enkelte ord. Antallet af sådanne interaktionelle situationer er afgørende for barnets ordforråd, da den fælles opmærksomhed og dialog fremmer koblingen mellem det ukendte ord og genstanden (dvs. koblingen af lyd og betydning). Der er desuden en sammenhæng mellem barnets evne til fælles opmærksomhed og dets senere læsefærdigheder.

Forskning viser, at de børn, der tilegner sig sprog hurtigst, er de børn, der modtager mest opmuntring og anerkendelse af deres sprog; dem, der inddrages i flest situationer med fælles opmærksomhed samt dem, der bliver spurgt mest og hvis ytringer bliver behandlet mest (Tomasello 2003). Med andre ord, kvalitetstid gør en stor forskel.