HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

ledelse
Inden for rammen af såvel de nationale som de kommunale mål, er det ledelsens opgave at sikre, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Ledelsen skal definere og rammesætte det pædagogiske arbejde, så personalet kan samarbejde omkring udmøntningen af målene. Det kræver en stærk, pædagogisk ledelse, som har en tydelig vision og samtidig holder sig orienteret om og har indsigt i dagligdagens praksis og udfordringer samt børns/elevers læringsudbytte.
Institutionens/skolens vejledere er en vigtig samarbejdspartner for ledelsen, fx. i udmøntningen af handleplanen for sprog og skriftsprog.
Ledelsen påtager sig typisk følgende funktioner:
-
Sikrer at der er uddannede sprog- og læsevejledere i institutionen/på skolen, og at vejledernes rolle og funktioner er tydeligt beskrevet
-
Legaliserer vejledernes funktioner i forhold til det øvrige personale og sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer afsat til at løse de opgaver, som er beskrevet i funktionsbeskrivelsen
-
Følger op på personalets evaluering af børns/elevers sproglige og skriftsproglige udvikling og deres generelle læringsudbytte, fx. gennem konferencer som er tydeligt rammesat
-
Rammesætter samarbejdet mellem personalet og følger op på, at børnenes/elevernes udvikling dokumenteres, fx. i form af handleplaner og elevplaner
-
Lægger en strategi for personalets efteruddannelse og øvrige kompetenceudvikling inden for sprog og skriftsprog
-
Sikrer at alle relevante ressourcepersoner inddrages aktivt i arbejdet med sprog og skriftsprog og implementering af institutionens/skolens handleplan for sprog og skriftsprog
-
Samarbejder med dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse for at sikre kontinuitet