top of page

nationale test - lærerens rolle

Forberedelse af testen

Læreren:
Orienterer sig i brugervejledningen for de nationale test

 

Booker testtidspunkt på www.testogprøver.dk og computere på skolen.

 

Informerer eleverne om testens indhold og opgavetyper. Hvis det er første gang, at eleverne skal tage den nationale test, kan man lade eleverne prøve demoopgaverne.

 

Se forslag til forberedelsen af eleverne på side 12 her.

 

Informerer eleverne om, at opgaverne i de nationale test bliver sværere og sværere, og at de kan forvente at svare korrekt på ca. 50 %. Taler med eleverne om strategier til læsning og løsning af opgaverne.

 

Informerer forældrene om, at deres barn skal testes med en national test.

 

Gennemførelse af testen

Læreren:

Sikrer at eleverne anvender de relevante hjælpemidler, jf. lovgivningen. 

 

Lader alle elever arbejde med testen i min. 45 minutter.

 

Giver de elever, som har behov for det, pause undervejs i forløbet.

Opfølgning på testen

Læreren:

Vælger de kriteriebaserede testresultater under www.testogprøver.dk

 

Analyserer klassens samlede resultater ved at kigge på den grafiske oversigt over klassens resultater sammenlignet med fordelingen på landsplan og forholder sig til:

 

  • Hvordan er resultatet sammenlignet med henholdsvis fordelingen på landsplan samt klassens tidligere resultater?

 

  • Hvordan er fordelingen af resultater i forhold til lærerens målsætning for klassen? Hvor mange præsterer i top, og hvor stor er andelen af elever med dårlige resultater?

Analyserer klassens resultater ved at kigge på den grafiske oversigt over testresultater på elevniveau. Grafen analyseres først lodret, så klassens præstation i de enkelte profilområder undersøges

 

  • Er der profilområder, som eleverne ikke er fortrolige med?

Analyserer derpå de enkelte elevs resultater. Sorterer resultaterne ved at klikke på profilområdet øverst i kolonnen, så det fremgår klart, hvilke elever der ligger i henholdsvis top og bund. Læreren forholder sig til:

 

  • Er der elever, som har klaret sig bedre eller dårligere end forventet på de tre profilområder?

 

  • Lægger beskrivelser af de faglige niveauer op til overvejelser om, hvordan nye faglige mål kan opstilles

 

Sætter særligt fokus på de elever, hvis præstation ikke er som forventet, fx stærk, svag eller overraskende. Analyserer elevens testforløb i forhold til forskellige aspekter (profilområde, opgaveemne, score eller sværhedsgrad) og kigger fx efter rigtighed i forhold til normeret opgaveløsningstid.

 

Vurderer elevens progression ved at sammenligne elevens testresultater med tidligere resultater. Den normbaserede resultatopgørelse kan evt. inddrages som supplement.

 

Taler med eleven om forløbet af testen og stiller opklarende spørgsmål til elevens oplevelse af testresultatet

 

Lader eleverne formulere egne læringsmål og laver aftaler med eleverne om opfølgning

 

Sammenholder testresultaterne med øvrige evalueringsresultater (data), fx analyse af elevernes produkter, selvevalueringer, portefølje, elevsamtaler, videooptagelser osv.

 

Reflekterer over, hvilken fremadrettet pædagogisk indsats, der skal iværksættes for at videreudvikle elevernes færdigheder i forhold til testresultaterne samt den øvrige data fra undervisningen. Her vurderes i forhold til læringsmål for hele klassen på de tre profilområder samt i forhold til enkeltelever, som enten mangler udfordringer, eller har behov for yderligere støtte.

 

Deltager i læringskonference. Læreren medbringer testresultaterne samt øvrige evalueringsresultater (data) indsamlet i undervisningen. På konferencen diskuteres den fremadrettede indsats på baggrund af alle data. Særligt i forhold til nationale test i læsning er det vigtigt, at alle klassens lærere deltager i læringskonferencen, alternativt er det dansklærerens opgave at videreformidle aftaler. I de tilfælde hvor der ikke afholdes læringskonference, bør læreren søge vejledning i forhold til i forhold til analyse og fortolkning af data samt planlægning af den fremadrettede indsats.

 

Udarbejder læringsmål og handleplaner i samarbejde med vejleder. Særligt fokus på elever, som placerer sig i kategorierne ”Fremragende præstation” og ”Rigtig god præstation” samt kategorierne ”Ikke tilstrækkelig præstation” og ”Mangelfuld præstation”.

 

Formidler testresultaterne til forældrene via brev og skolehjemsamtale

 

Inddrager vejlederen som sparringspartner i løbet af processen om nødvendigt

Køreplan for afvikling af frivillige og obligatoriske, nationale test 

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page