HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Lydlig opmærksomhed
På denne side findes et eksemplarisk læringsforløb om lydlig opmærksomhed, der hedder Vores Zoo. Vores Zoo tager afsæt i materialet Hit med lyden og er målrettet børnehavebørn. Forløbet kan dog sagtens tilpasses til børn i vuggestue eller dagpleje. I den forbindelse kan der fx arbejdes med vokallydene, da det er disse lyde, som børn tilegner sig først i deres sproglige udvikling.
Under menuen ”Præsentation” findes et e-læringsforløb om lydlig opmærksomhed. Forløbet indeholder bl.a. en teoretisk præsentation af begrebet lydlig opmærksomhed, et praksiseksempel på et barn med lydlige vanskeligheder samt en præsentation af læringsforløbet Vores Zoo. E-læringsforløbet tager ca. 45 minutter at se igennem, og det kan fungere som introduktion til arbejdet med børns lydlige opmærksomhed i netop jeres institution. I kan fx vælge at se forløbet som forberedelse til et personalemøde, hvor det videre arbejde med lydlig opmærksomhed planlægges. Forløbet kan endvidere bruges i forbindelse med personaleudskiftning for at give nye medarbejdere et hurtigt indblik i, hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed.
Under menuen ”Læringsmaterialer” findes alle de materialer, som skal bruges til det eksemplariske læringsforløb Vores Zoo, bl.a. ugeplaner, sprogaktiviteter og vejledninger. Alle materialerne er lige til at printe ud.
Under menuen ”Evalueringsmaterialer” findes et evalueringsværktøj, som kan bruges til at vurdere udviklingen i børns lydlige opmærksomhed. Der findes endvidere en SMTTE-model, som I kan lade jer inspirere af, når I planlægger forløbet om lydlig opmærksomhed i jeres insitution.