Ordkendskab

Elevens ordkendskab er en væsentlig forudsætning for udvikling af funktionelle læsefærdigheder. Både antallet af ord, som eleven kender, og kvaliteten af elevens kendskab til det enkelte ord har betydning for elevens læseforståelse (Shkoza 2003). Et stort og varieret ordkendskab er derfor afgørende for, at eleven kan læse for at lære. Er elevens ordkendskab begrænset og unuanceret, vil han risikere at opleve vanskeligheder især med forståelsen af komplekse fagtekster, som kræver kendskab til både førfaglige og faglige ord.

Alle lærere må derfor være bevidste om at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordkendskab i hele skoleforløbet, så læseforståelsen styrkes. Eleven skal lære ord, lære at lære ord og lære om ord. Graves, en amerikansk læseforsker, opdeler indsatsen i nedenstående fire komponenter som tilsammen danner en helhedsorienteret undervisning (Graves 2006).

Nuancerede og varierede sproglige erfaringer

Den første komponent handler om, at eleverne får varierede sproglige erfaringer. Størstedelen af vores ordkendskab tilegner vi os i uformelle sammenhænge gennem at lytte, tale, læse og skrive. Elevernes selvstændige tilegnelse af ord skal derfor understøttes i alle fag. Dette gøres ved at benytte udfordrende ord i klasseværelset (fx. udskifte “dum” med “uintelligent” eller “meget glad” med “henrykt”) og lade eleverne diskutere sofistikerede emner, som de kan forholde sig til.

Samtidig må eleven også opfordres til megen selvstændig læsning, idet læsning er en af de vigtigste kilder til indlæring af nye ord (Beck, McKeown & Kucan 2002).

Direkte undervisning i fokusord

En anden komponent handler om lærerens direkte undervisning i udvalgte fokusord både før, under og efter læsningen af en aktuel tekst. På denne måde tilegner eleven sig fagets centrale begreber og førfaglige ord samt optimerer læseforståelsen af den faglige tekst. Direkte undervisning i udvalgte fokusord har særlig stor effekt på elevernes ordkendskab, men det kræver, at ordet gentages mange gange i forskellige kontekster og repeteres løbende.

At undervise direkte i ord er tidskrævende, og det er derfor vigtigt, at de udvalgte ord er tilpas hyppige (mellemfrekvente) og indgår i mange forskellige typer af tekster, så eleverne kan forventes at møde ordene i mange sammenhænge. Læreren kan med fordel udvælge ordene på baggrund af hyppighed: Før læsningen inddeles tekstens ord i mellemfrekvente og lavfrekvente ord, og hovedvægten i undervisningen lægges derefter på arbejdet med de mellemfrekvente ord samt de lavfrekvente ord, som er af central betydning for forståelsen.

Ordtilegnelsesstrategier

En tredje komponent handler om at lære eleverne at benytte ordtilegnelsesstrategier. Disse strategier har til formål at gøre eleverne dygtigere til at tilegne sig ords betydning på egen hånd ved at benytte de sproglige ledetråde, som findes i selve ordet (morfemanalyse) og i konteksten omkring ordet (kontekstanalyse). Det betyder, at eleverne skal kunne opdele et ukendt ord i morfemer (fx. opdeles “mistro” i forstavelsen “mis” og rodmorfemet “tro”) og kende til de enkelte morfemers betydning samt lære at lede efter syntaktiske og semantiske ledetråde i teksten (fx. kunne identificere synonymer og antonymer). Eleverne skal lære at bruge disse strategier funktionelt og fleksibelt, hvilket kræver både direkte undervisning i strategierne samt et vedblivende fokus på at anvende dem under læsning. Undervisning i ordtilegnelsesstrategier foregår på mellemtrinnet og i udskolingen.

Ordbevidsthed

Den sidste komponent handler om elevens bevidsthed om og interesse for ord og deres betydning. En ordbevidst elev er interesseret i og er nysgerrig omkring ord og er motiveret for at tilegne sig dem. Ordbevidsthed er det motivationsskabende og følelsesmæssige fundament for den øvrige undervisning i ordkendskab, og udvikling af elevernes engagement og interesse for ord er derfor centralt igennem hele skoleforløbet i alle fag. Elevernes ordbevidsthed udvikles ved, at læreren viser sin egen entusiasme for ord og modellerer for eleverne, hvordan hun udvælger ord i tale og skrift. En anden måde er at lege med ord, undersøge ord og løbende sætte fokus på brug af ord i forskellige typer af tekster.