top of page

Praksiseksempel - clozetesten

Cloze-testen

Indholdspunkter

Beskrivelse

Institution/skole

Ansvarlig pædagog/

lærer

Valgt metode til evaluering

Begrundelse for valg af metode

Læringsforløbets varighed

Mål og tegn for læringsforløbet

Læringsforløbets indhold i overskrifter

Antal deltagende

børn/elever

Målgruppe

- alder

- særlige              

   forudsætninger

Hvordan er evaluerings-metoden/

redskabet blevet anvendt?

  • i planlæg-ningsfasen

  • i gennem-førelsesfasen

  • i evaluerings-fasen

Hvad har udbyttet været af anvendelsen af evaluerings-metoden/

redskabet?

Hattingskolen

Kristina Kristensen

Cloze-test

Cloze-testen er let at anvende og giver et hurtigt overblik over, om eleverne har forstået de fokusord, der arbejdes med.

10 lektioner

Eleverne kan kende forskel på over- og underbegreber inden for de fokusord, som vi har arbejdet med, samt opnå en fornemmelse af, hvad begreberne står for.

De skal kende ordene:

           overbegreb

           underbegreb

           gopler

           vandmand

           hjertemusling

           blåmusling

           tang

           forstening

4 lektioner hvor der laves tangsnobrød og muslingesuppe over bål

2 lektioner hvor der skrives formbøger

4 lektioner hvor der arbejdes med over- og underbegreber, vi kigger på forskellige muslinger, skriver en formbog i makkerpar og vi evaluerer.


Klassen har arbejdet med emnet på fagfredage, og derfor har emnet strukket sig over 4 uger med lange afbræk.

15 elever

1. årgang

Planlægningsfasen:

Læreren forbereder selve cloze-testen (link). Læreren ønsker således at afdække elevernes kendskab til de udvalgte fokusord ved afslutningen af undervisningsforløbet.

 

Gennemførelsesfasen:

Eleverne arbejder med at lære sig ordene gennem forskellige aktiviteter.

 

Evalueringsfasen:

Som afslutning på forløbet arbejder klassen med cloze-testen. Testen gennemføres i fællesskab på den måde, at læreren læste teksten op, og eleverne rakte deres ordkort med det valgte fokusord op i “hullerne”, så læreren kunne se ordet og på den måde kontrollere, om eleverne havde forstået fokusordene.

 

Det var tydeligt, hvilke af eleverne der ikke kendte og forstod fokusordene, da de valgte forkerte ordkort eller kiggede rundt på de andre elevers ordkort, for at søge hjælp.

 

Testen gav dermed et hurtigt overblik over, hvilke elever der ikke havde tilegnet sig ordene.

Testens styrke er, at alle fokusord kommer i spil, og at ordene anvendes i sætninger, hvor det er ordets mening frem for ordets form, som er betydende for elevens valg af fokusord, som indsættes. Samtidig er testen hurtig at lave i klassen, men kræver dog lidt forberedelsestid.

Svagheden ved testen er, at den kræver stor opmærksomhed hos læreren i forhold til at observere elevers tøven og kiggen efter kammeraterne. Det vil derfor styrke resultatet, at testen gennemføres, mens der er to voksne i klassen.


Foretages testen som stillelæsning og ikke ved oprækning af ordkort, er evalueringsværdien betydeligt højere. Dette kan dog ikke lade sig gøre med elever, som endnu ikke kan læse teksten på egen hånd.

Der er mange variationsmuligheder på en cloze-test.

  • Ønsker man bevægelse i aktiviteten, kan fokusordene placeres rundt i lokalet, og eleverne bevæger sig rundt for at finde ordene og indsætte dem på den rigtige plads i cloze-testen (minder om hentediktat). Dette forudsætter, at eleverne selvstændigt kan læse testen.

  • Ønsker man at anvende IT, kan testen laves på pc, hvor eleverne flytter ordene op i teksten vha. musen. Eller testen kan udformes som multiple choice.

  • Kan alle elever i klassen selvstændigt læse, kan en cloze-test tages som stillelæsningstest. Det kan gøres både med og uden ordkort med fokusordene. Laves testen uden ordkortene, kan læreren også se om eleverne kan stave fokusordene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Kan eleverne ikke selv læse, kan eleverne række et ordkort med det rigtige fokusord op i luften, når læreren holder en pause i sin oplæsning af cloze-testen. Alternativt kan eleverne have en liste med numre på hver sætning. Når læreren læser sætning 1 op, lægger eleven det fokusord, som passer i sætning 1 på den linie, hvor der står 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er evalueringsmetodens/

redskabets styrker?

Hvad er evalueringsmetodens/

redskabets svagheder?

Hvordan kan brugen af evalueringsmetoden/redskabet varieres?

Hvordan kan evaluerings-metoden/

redskabet understøtte arbejdet med feedback?

Med brug af testen er det let at vise eleven, hvilke fokusord der er rigtigt eller forkert placeret i testen. Hermed er der gode muligheder for at underbygge en samtale om elevens fremtidige læringsmål.

Hvordan kan evaluerings-metoden/

redskabet understøtte, at evalueringen bruges fremadrettet (formativt) i planlægningen af kommende forløb?

Viser cloze-testen, at der er fokusord, som en større del af eleverne ikke forstår, er der basis for at læreren arbejder videre i klassen med disse ord, evt. ved gentagelse af ordene i forskellige situationer.

På individuelt niveau fortæller cloze-testen noget om elevens ordkendskabsindlæring. Har eleven ofte flere fejl  i cloze-testen er der to ting som læreren bør undersøge:

  • Kan fejlene skyldes elevens læringsforudsætninger, dette skal evt. undersøges nærmere i samarbejde med skolens ressourcecenter.

  • Hvad kan jeg som lærer gøre næste gang, så eleven ikke får så mange fejl? (differentieringsmuligheder)

I hvilket omfang og på hvilken måde er forældre inddraget?

Forældrene var informeret om fokusordene via ugebrevet.

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page