top of page

Dagtilbuddets skabelon til den lokale handleplan

Dagtilbudslederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for sprog og skriftsprog for hele dagtilbuddet. Handleplanen skal udmønte kommunale indsatsområder og således beskrive, hvilke tiltag man vil sætte i værk for at nå målene, hvilke tegn man forventer at se, samt hvordan man vil dokumentere og evaluere indsatsen. Handleplanen skal desuden udmønte de mål for sprog og skriftsprog, som er opstillet i dagtilbuddets kvalitetsaftale.

 

 

Målene for læring i kvalitetsaftalen skal udmøntes via 5 kommunale indsatsområder:

  • Den generelle indsats, herunder en beskrivelse af jeres fastholdelse af Vi lærer sprog

  • Den særlige/fokuserede indsats

  • Forældresamarbejde

  • Kontinuitet: Overgange i dagtilbud samt 4-8-årsperspektiv

  • Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

 

 

Der er udarbejdet to materialer til understøttelsen af jeres handleplan for sprog og skriftsprog:

  • En skabelon til hver af de 5 indsatsområder med vejledende spørgsmål 

  • Et hjælpedokument med anbefalinger samt udfyldte eksempler på hver af de 5 indsatsområder

 

 

Selve skabelonen er blot til inspiration, og det er således op til jer, hvorvidt I vil benytte den. Det vigtigste er, at I forholder jer til indsatsområderne og de vejledende spørgsmål, som fremgår af skabelonen.

Bemærk, at I under beskrivelsen af den generelle sprogindsats bør indsætte jeres handleplan for fastholdelsen af Vi lærer sprog. Hvis indsatsen i børnehaven adskiller sig fra denne, bør der også udarbejdes en handleplan for den generelle indsats i børnehaven.

 

 

 

Fristen for handleplanen er den 1. november 2018, og I bedes sende jeres handleplan til sprogkonsulent, Nynne Horn, ntho@horsens.dk, hvorefter den offentliggøres her på hjemmesiden med henblik på videndeling.

I menuen til højre kan du downloade skabelonen og bilaget som både en word- og pdf-fil.

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page