HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Hukommelsen er en del af den menneskelige kognition, og den spiller en afgørende rolle i barnets sprogtilegnelse. Alle barnets sproglige erfaringer bliver systematiseret og lagret i hukommelsen for så senere at kunne genkaldes. Først når information er lagret, har en reel læring fundet sted.

 

I litteraturen skelner man normalt mellem to typer hukommelse: korttidshukommelsen, herunder arbejdshukommelsen, og langtidshukommelsen. Korttidshukommelsen er begrænset og benyttes i situationer, hvor man skal kunne huske noget detaljeret i kort tid. Om det er nødvendigt, kan denne information så bearbejdes og bliver hermed en del langtidshukommelsen, hvis kapacitet antages at være ubegrænset. Arbejdshukommelsen kan betegnes som en mellemstation, hvor en midlertidig opbevaring og bearbejdning af stof finder sted. Arbejdshukommelsen er væsentlig for sprogtilegnelsen og alle andre former for læring, idet den information, man retter sin opmærksomhed mod i et givent øjeblik, opbevares i arbejdshukommelsen (Fleisher 1999).

 

Især barnets auditive arbejdshukommelse antages at spille en væsentlig rolle i sprogtilegnelsen, da den fungerer som et middel til at kunne fastholde lydstrukturen i ord og sætninger. Forudsætningen for, at et barn kan deltage i en samtale er, at den auditive arbejdshukommelse har en normal hastighed og kapacitet, da barnet ellers ikke både kan lytte, fastholde, bearbejde og svare. Barnets auditive hukommelsesspændvidde skal kunne bearbejde auditive inputs i forhold til lyd, ord og hele sprogets grammatiske opbygning. Da man typisk kun har to til tre sekunder til at svare sin samtalepartner, vil børn med en begrænset hukommelsesspændvidde kunne miste taleretten, og får som konsekvens heraf mindre taletid til at kunne øve sproget end andre børn.