top of page

sprogVejledere

Horsens Kommune har med udgangen af 2014 uddannet omkring 45 sprogvejledere, og flere er på vej. Sprogvejlederens overordnede funktion er at sikre kvaliteten af det målrettede arbejde med børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddet samt vejlede forældre, kolleger og ledelse om den optimale sproglige støtte til det enkelte barn og den enkelte børnegruppe.

 

Sprogvejlederen påtager sig typisk følgende funktioner:

  • fungerer som lokal tovholder i forhold til det sproglige udviklingsarbejde og sørger for, at sprogindsatsen løbende evalueres og justeres

  • kompetenceudvikler kolleger i alle dagtilbuddets afdelinger og sikrer et kvalificeret sprogrigt miljø

  • videndeler med og inspirerer kolleger i forhold til sprogområdets teori og praksis

  • understøtter øvrigt personales sprogfremmende fokus og arbejde, både i uformelle hverdagssamtaler samt i planlagte sprogforløb

  • understøtter udviklingen af målstyret og differentieret sprogarbejde gennem faglig sparring med kolleger

  • udvikler og iværksætter nye tiltag og praksis i dagtilbuddet i samarbejde med dagtilbuddets ledelsesteam

  • på baggrund af sprogvurderingen varetager og understøtter udførelsen samt evalueringen af handleplaner

  • arbejder med området ud fra Horsens Kommunes politikker og Fælles Pædagogisk Grundlag

  • er særlig forpligtet i forhold til de børn, der har behov for en fokuseret eller særlig indsats

  • har særlig fokus på samarbejdet med forældrene og udviklingen af forældreinddragelse

  • holder sig løbende opdateret om børns sprogtilegnelse og nye strategier samt nye sprogstimulerende materialer

  • er fleksibel og sætter ind, hvor behovet er størst

  • deltager i det kommunale netværk for sprogvejledere

  • har grundigt kendskab til Horsens Kommunes Handleplan for sprog og skriftsprog og henviser kolleger til anbefalinger i denne

  • modtager vejledning og faglig sparring fra talehørekonsulenter, tosprogskonsulenten og sprogkonsulenten i Tværgående Enhed for Læring samt andre relevante eksterne sparringspartnere  i samarbejde med ledelsesteamet

 

Den præcise funktionsbeskrivelse for sprogvejlederen aftales i samarbejde mellem vejleder og ledelse.

 

 

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page