HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Sprogvurdering af børn i treårsalderen og inden skolestart

Ifølge Dagtilbudsloven § 11 skal 3-årige børn sprogvurderes, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver anledning til at formode, at barnet har brug for en sprogstimulerende indsats. Dog er det i Horsens Kommune besluttet, at samtlige 3- og 5-årige i de kommunale dagtilbud skal sprogvurderes per 1.januar 2014. Til sprogvurderingerne bruges det fælles materiale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, som vurderer barnets produktive og receptive talesprog, dets lydlige opmærksomhed samt dets kommunikative kompetencer.

 

Sprogvurderingerne indgår i kvalitetsaftalerne mellem dagtilbuds-chefen og det enkelte dagtilbud som resultatmålet for læring. I den forbindelse er der blevet lavet fælles retningslinjer for tidspunktet af 3- og 5-års vurderingen. Således skal 3-års vurderingen udføres, når barnet er 3 år og 3 måneder, og 5-års vurderingen skal udføres, når barnet er 5 år og 0 måneder. Hvis der er mistanke om sproglige vanskeligheder hos et 3-årigt barn, skal sprogvurderingen udføres så tidligt som muligt, dog tidligst når barnet er 2 år og 10 måneder. Sprogvurderingen udføres af én af barnets primære pædagoger.

 

Sprogvurderingerne er med til at systematisere pædagogens viden om det enkelte barns sproglige udvikling og fungerer som en forudsætning for planlægning af en differentierede sprogforløb.

På baggrund af sprogvurderingen udarbejdes der en handleplan, der tager afsæt i barnets sproglige kompetencer. Den generelle indsats evalueres gennem de pædagogiske læreplaner en gang årligt. Evalueringen af den fokuserede og særlige indsats sker løbende og vil følge det enkelte barn. Når et barn har behov for en fokuseret eller særlig indsats, udarbejdes der en handleplan. Handleplanen evalueres efter seks måneder og revideres. Det er en god idé at bruge handleplanen som et målrettet styringsredskab i arbejdet med børn i særlig eller fokuseret indsats, således at du hele tiden kan se, hvilken indsats du har planlagt og efterfølgende evaluere, om den har haft den ønskede effekt.

 

Ved at kigge barnets bilagsrapport igennem får man et detaljeret billede af barnets kompetencer i alle fire sproglige dimensioner; produktivt talesprog, receptive talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Dermed har man som pædagog også mulighed for at blive opmærksom på de børn, som samlet set placerer sig i generel indsats, selvom de har lave delscorer i en eller flere af de fire sproglige dimensioner. Til disse børn kan en handleplan med fordel også benyttes.  

 

Som led i evalueringen kan sprogvurderingen foretages igen som en genvurdering. Man kan også blot udvælge dele af vurderings-materialet. Hvis man fx har iværksat eller gennemført et tiltag, der skal styrke et barns ordkendskab, kan man med fordel bede forældrene om at udfylde forældreskemaet igen for at få et billede af barnets progression. Ligeledes kan man genvurdere barnets evne til at skelne mellem sproglyde og rim, hvis barnet har udfordringer med dets lydlige opmærksomhed.

 

Sprogvurderingerne er et væsentligt redskab i planlægningen af sprogindsatsen, men det skal pointeres, at selve vurdering ikke har værdi i sig selv. Det er først, når resultaterne analyseres og fortolkes og fører til pædagogisk opfølgning, at de får værdi. Vurderingen tegner et øjebliksbillede, som skal suppleres med de daglige observationer og vurderinger af børnenes sprog i forskellige sammenhænge.