HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Hvad enten elevens vanskeligheder udspringer af problemer med tilegnelsen af det alfabetiske princip eller begrænsninger i sprogforståelsen, vil eleven som oftest opleve en række følgevirkninger, som risikerer at forstærke problemerne og gøre det sværere at afdække de oprindelige årsager til elevens skriftsproglige vanskeligheder. Således vil vanskeligheder med tilegnelsen af det alfabetiske princip i indskolingsårene ofte føre til, at eleven læser færre og mindre komplekse tekster, hvilket har betydning for udviklingen af både genrekendskab og ordkendskab. Samtidig oplever eleven, at læsning og skriftlig formulering er tidskrævende og omstændelig.

 

Ligeledes kan vanskeligheder med sprogforståelsen i læsningen betyde, at det bliver svært for eleven på mellemtrin og udskoling at læse og skrive sig til læring, idet forståelsen bryder sammen. Selvstændig læsning er én af de vigtigste kilder til at tilegne sig nye ord, men netop elever med et begrænset ordkendskab har sværest ved på egen hånd at tilegne sig nye ord (Nagy & Stahl 2006), idet man lærer nye ord med afsæt i de ord, man allerede kender.

 

Skriftsproglige vanskeligheder kan forhindre eleven i at deltage på lige fod med klassekammeraterne i undervisningen. Dermed bliver vanskeligheder med læsning og skrivning nemt til vanskeligheder med læring. Elever i skriftsproglige vanskeligheder mister ofte motivationen for at arbejde med skriftsproget. De læser og skriver mindre, og deres skriftsproglige udvikling går i stå – en ond cirkel er sat i gang og får ofte negativ indvirkning på andre områder, bl.a. selvværd, adfærd og læringssituationer generelt (Holmgård 2007), og med senere begrænsninger i forhold til elevens uddannelsesvalg.  

 

Tidlig indsats

En tidlig og målrettet indsats kan sikre, at vanskeligheder foregribes eller mindskes, og at eleven kan inkluderes fuldt og helt i klassen, bl.a. ved brug af læse- og skrivestøttende programmer, differentieret og målstyret undervisning evt. med periodisk støtte gennem skoleforløbet.

 

Undersøgelser har vist, at man ved hjælp af en foregribende indsats allerede i børnehaveklassen kan minimere antallet af elever, som senere får behov for en indgribende indsats (specialundervisning) (Elbro 2007). Eksempelvis kan sprogvurderingen af alle børnehaveklasseelever således danne baggrund for en særlig intensiv indsats over for de elever, som er i sprogvanskeligheder, hvad enten vanskelighederne består i et lille ordkendskab og en dårlig begrebsforståelse eller en ringe bevidsthed om sproglyde.

Har elever i slutningen af 2. klasse store vanskeligheder med at afkode på trods af målrettet skriftsproglig indsats, skal de støttes, så afkodningsvanskelighederne ikke hindrer adgang til alderssvarende faglig viden og læseoplevelser i skønlitterære tekster. Skolen skal have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov, når der er anledning til bekymring- eksempelvis i forbindelse med store læsevanskeligheder/ ordblindhed.

 

Skolens læsevejleder sørger for, at eleverne bliver testet, således at det er muligt at tilrettelægge et relevant undervisningstilbud for eleverne i den almindelige klasse med hensyntagen til elevens særlige behov. Skolen skal beskrive, hvordan elevens undervisningsmæssige behov i videst muligt omfang dækkes inden for rammerne af klassens undervisning, herunder hjælpe den enkelte lærer med at tilrettelægge en undervisning, der støtter elevens fortsatte udvikling

Læsekonsulenten kan rådgive om identifikation af ordblindhed og vejlede skolen mht. elevens undervisningsmæssige behov.

 

Horsens kommune tilbyder følgende tilbud for elever i svære skriftsproglige/dyslektiske vanskeligheder: