HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Tosprogede børn møder og skal forholde sig til to eller flere sprog, hvilket selvsagt er af betydning for udviklingen af deres ordkendskab. Undersøgelser viser, at opbygningen af hvert af de to (eller flere) ordkendskab kræver mere tid end etsprogedes opbygning af ordkendskab. Det kan der være flere forskellige forklaringer på:

 

• Neurologisk forklaring: Hjernen kan ikke på kort sigt oplagre den dobbelte mængde ord i langtidshukommelsen. Den proces kræver tid.

 

• Kvantitativ input-forklaring: Tosprogede børn hører ikke ordene så ofte i hvert sprog som tilfældet er for børn, der skal tilegne sig et sprog.

 

• Kontekst-forklaring: Henholdsvis modersmål og andetsprog vil ofte være knyttet til bestemte kontekster, hvilket vil afspejle sig i det ordkendskab, der oparbejdes på de to sprog. Nogle ord vil kun være relevante i en kontekst (fx hjem, fodboldklub, daginstitution) mens andre vil være relevante i flere kontekster. Samlet set kan tosprogede børn ofte udtrykke det samme som deres etsprogede jævnaldrene men ikke nødvendigvis på begge sprog i alle kontekster.                                                                              (Højen 2009)

                                                                                                       

 

En vigtig pointe er dermed, at tosprogede børns samlede ordkendskab (også kaldet deres konceptuelle ordkendskab) ofte vil være på højde med eller større end etsprogede jævnaldrendes. Uanset, hvilken dansksproglig baggrund barnet møder med, er der én overordnet og uomgængelig indgangsvinkel til børnegruppen: Manglende danskkundskaber er naturligvis ikke identiske med manglende sprogkundskaber og en manglende begrebsverden. At være tosproget er ikke en ”mangel-tilstand”. Det er en anden sproglig forudsætning at møde tilværelsen med end den, som étsprogede børn har.

 

Udfordringen for sekventielt tosprogede, der fx først ved skolestart begynder at lære andetsproget, vil være, at de etsprogede børns ordkendskab også løbende øges. Ideelt set skal det tosprogede barn udvikle sit ordkendskab på andetsproget i samme tempo som dets etsprogede jævnaldrende samtidig med, at ordkendskabet på modersmålet løbende skal udbygges. Som ”dual-isbjergmodellen” viser, er modersmålet af afgørende betydning for tilegnelsen af andetsproget. I forhold til udbygningen af ordkendskabet vil et veludviklet modersmål betyde, at barnet lettere kan koble indhold og udtryk på dansk, hvis det kender ordet og dets indhold på modersmålet.