top of page

anbefalinger grammatik 3-6 år

Anbefalinger til styrkelsen af barnets
grammatiske udvikling  

Det handler igen om at bade barnet i sprog – alle facetter af sprog læres ved at høre og tale det igen og igen. Inddrag derfor hyppigt barnet i børnerettede dialoger, hvor barnet får megen taletid til at afprøve bøjninger og grammatiske strukturer

 

Tal langsomt og tydeligt – dog uden at lyde kunstig

 

Ret ikke barnets grammatik direkte – gentag i stedet barnets sætning og betón den korrekte bøjningsendelse

 

Vær bevidst om din rolle som sproglig rollemodel. Gentag barnets sætning og udvid den med mere information i form af flere ord og bøjninger

 

Læs dagligt bøger sammen med barnet, fx dialogisk læsning, hvor I taler om historiens personer, handlinger og bogens illustrationer. På den måde hører barnet automatisk mange aspekter af grammatikken såsom tempus (datid, førnutid etc), numerus (ental/flertal) og kasus (genitiv)

 

Undgå at forenkle dine egne sætninger. Barnet tilegner sig en mere nuanceret grammatik, hvis det hører flere komplekse sætninger

 

Lav quizzer med børnene. Der findes forskellige quizbøger til børn

  

Tal sammen om fortiden og fremtiden, og forestil jer fantasiverdener

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page