HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kan være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier.

 

Antonymer refererer til ord, der betegner det modsatte af et andet ord. Eksempler på antonymer kunne være varm/kold, tyk/tynd, glad/sur.

 

Automatisering anvendes om den kognitive proces, hvormed tilegnede færdigheder genkaldes og udføres automatisk uden bevidsthed. Der går f.eks. en rum tid fra barnet har opdaget, at verbummet “at løbe” ikke tilføjes endelsen “-ede” i datid, til barnet automatisk anvender den korrekte uregelmæssige datidsform “jeg løb”. Først når barnet ubevidst anvender “jeg løb” og ikke “jeg løbede”, kan man sige, at denne viden/færdighed er automatiseret.

 

Børnerettede samtaler refererer til de dialoger, som man både som pædagog og forælder skal stræbe efter at have hyppigt med alle børn. I børnerettede samtaler tager man udgangspunkt i barnets egne oplevelser og interesser samt barnets sproglige forudsætninger. Der skal stræbes efter fem eller flere turtagninger, hvor man stiller barnet spørgsmål, afventer svar og responderer på barnets svar. Barnet tildeles meget taletid, og den voksne støtter med ord og uddybende spørgsmål. Børnerettede samtaler kan finde sted hvor og når som helst, i garderoben, ved borddækning, på legepladen, på tur osv. I dialogen med barnet bør man desuden lade de 10 understøttende sprogstrategier guide sin sproglige interaktion med barnet. De understøttende sprogstrategier er evidensbaserede og understøtter mange aspekter af barnets sproglige udvikling. De står beskrevet nedenfor, og yderligere information kan findes på sprogpakken.dk.

 

Child Directed Speech (CDS)

CDS refererer til det bestemte taleregister, som mange voksne benytter i kommunikationen med helt små børn, og det kan beskrives som tydelig og enkel tale med følgende karakteristika:

• Korte sætninger

• Enkel morfologi og syntaks

• Langsom tale

• Mange hørbare pauser mellem ordene

• Mange gentagelser

• Overdrevet intonation og betoning

• Mange navneord

• Højt toneleje

 

CDS kan med fordel benyttes af alle, der er i jævnlig kontakt med små børn, da denne form for ”babysnak” højner barnets sproglige opmærksomhed og derved fremmer barnets sprogudvikling (Vach 2009).

 

Fonologisk opmærksomhed er en del af den sproglige opmærksomhed og handler om elevens bevidsthed om lydsystemet i sproget, herunder evnen til at rime, identificere forlyd, kunne opdele ord i lyde og sætte lyde sammen til ord

 

Inferens er betegnelsen for tankegange eller slutninger, hvor man med et spring overfører erfaring og viden fra én kendt situation til en ukendt.

 

Kognition betyder tænkning eller erkendelse og handler om, hvad man gør med de sanseindtryk, man får såvel fra verden som fra sig selv.

 

Konsonantklynger refererer som navnet antyder til klynger af konsonanter som fx str- i strand eller -sk i fisk. Konsonantklynger kræver større artikulationsfærdigheder (mundmotorik) end andre lyde, og derfor tilegnes de ofte senere end enkeltlyde.

 

Lavfrekvente ord er sjældne ord, som ofte benyttes inden for et specifikt (fagligt) domæne, eksempelvis stromatolitter, espalier og regrediere

 

Læseformål definerer, hvilket udbytte eleven skal forvente af læsningen og afgør dermed valg af læsemåde, læseteknik og strategi

 

Læseforståelsesstrategier er bevidste handlemåder, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning, eksempelvis at aktivere sin baggrundsviden eller at stille spørgsmål til teksten

 

Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier.

 

Læseteknik er den metode, læseren anvender i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål, eksempelvis skimming, fragmentlæsning eller notatskrivning.

 

Mellemfrekvente ord er ord, som almindeligvis kendes af de fleste voksne, og som anvendes både i tale og skrift i flere sammenhænge, eksempelvis etablere, dynd, henrykt eller medmindre. Børn vil ofte møde mange af disse ord i skriftlige tekster, og de vil have behov for at møde ordene flere gange og i forskellige kontekster, før den fulde forståelse etableres. Det kan derfor ofte betale sig at arbejde bevidst med ordets betydning.

 

Modellering betyder, at læreren demonstrerer sin egen tankeproces, mens hun løser opgaven – hun tænker højt og anviser dermed, hvordan eleven skal arbejde med processen

 

Multimodale tekster indeholder ikke kun fortløbende tekst, men gør også brug af andre tilgange, eksempelvis lyd, billeder, video og animationer

 

Multimodalitet refererer til en sprogtilgang, hvor alle barnets modaliteter/sanser bringes i spil. Det vil sige man læser om hesten i bogen, man snakker om den ved spisebordet, man leger med legetøjshesten, man besøger en stald og rører ved hesten etc. Barnet tilegner sig sprog bedre og hurtigere ved at se, høre, gøre og røre.

 

Overbegreber anvendes som fællesterm for ord, der omfatter flere undergrupper (dvs.underbegreber). Ord som møbler eller overtøj er eksempler på overbegreber, da disse dækker undergrupper såsom henholdsvis stol og jakke.

 

Plastisk hjerne betyder, at hjernen besidder neuroplasticitet, som er en egenskab, der medfører ændring af struktur, afhængig af den påvirkning, den får gennem forskellige stimuli og udfordringer. Ifølge Anders Højen betyder det, på det sproglige område, at uden opmærksomhed er der intet sprog, da det er de gentagne stimuli, vi giver opmærksomhed, der lejres og bliver fremherskende. Sproget eksisterer, fordi vi bruger det, og det afspejler dermed de stimuli, vi får. Voksnes hjerner er i modsætning til tidligere antagelser også plastiske, men vil være langt mere prægede og dermed fastlåste af de stimuli, de allerede har modtaget over tid. Fx får tosprogede børn op til 6-årsalderen mindre eller slet ingen accent på dansk. Dette står i modsætning til deres forældre, der skal tilegne sig dansk som andet eller tredje sprog i en senere alder, en alder, hvor gentagne sproglige stimuli i form af modersmålet, allerede er lejrede.

 

Procedural hukommelse anvendes om den hukommelsen der bruges, når man udfører praktiske handlinger som f.eks. at lave mad, klæde sig på eller køre på cykel. Procedural hukommelse er ofte stærkt automatiseret og ikke særlig bevidst, når først man har lært den pågældende færdighed. Prøv f.eks. at forklare, hvordan man binder et snørebånd. Det er lettere gjort end sagt for de fleste mennesker

 

Synonymer refererer til ord, der har den samme eller lignende betydning. Ord såsom glad, lykkelig og henrykt er synonymer, idet deres betydninger er næsten identiske.

 

Underbegreber bruges som fællesterm for ord, der er medlem af mere overordnede kategorier (dvs. overbegreber). Ord som mariehøne og myre er eksempler på underbegreber, idet de begge hører til under kategorien insekter.

 

10 understøttende sprogstrategier

• Følg barnets interesse og lad samtalen tage udgangspunkt i denne

• Brug åbne spørgsmål, der kræver længere svar, og stil gerne spørgsmål, som du ikke kender svaret på i forvejen

• Vent på barnets svar, og giv barnet god tid til at svare

• Fortolk og udvid barnets ytringer

• Hjælp barnet med at sætte ord på

• Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen

• Relatér samtalen til noget, barnet kender

• Udnyt de sproglige kompetencer, som barnet har i forvejen

• Ret ikke barnets fejl direkte

• Leg med sproget, når det er muligt (fx via rim og remser)

 

Den danske definition for dysleksi er ifølge Det danske Nationalleksikon: ”Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstavfølger til sproglyde” (Elbro, 1992)