top of page

anbefalinger hukommelse 3-6 år

Anbefalinger til styrkelsen af barnets hukommelse
  

Inarbejd gode og faste rutiner, og sørg for mange daglige gentagelser. For eksempel morgensang, hvor I leger de samme sanglege hver dag

 

Skab struktur for barnet: Fortæl, hvad der skal ske og visualisér rækkefølgen med billedkort, som hænges op på væggen

 

Inddrag barnet som en aktiv medspiller i samtaler, narrativer og fortællinger

 

Gentag ord, handlinger og gestik. Udvid barnets egne ytringer ved at gentage dem og udbyg ytringerne med yderligere information

 

Tæl genstande

 

Spil billedlotteri, vendespil og puslespil, og snak om motiverne

 

Leg sang- og fagtelege, hvor alle sanser kommer i spil. Nogle børn har en god visuel hukommelse, andre en god kropslig eller auditiv hukommelse

 

Benyt en multimodal tilgang, hvor både de visuelle, kropslige og auditive sanser er aktive

 

Leg gemmeleg, tampen brænder og Kims leg

 

Leg med rim og remser. Gerne remser med tal, da den logiske rækkefølge gør dem nemmere at huske

 

Knyt nye ord, hændelser og følelser an til barnets tidligere erfaringer

 

Arbejd med teater og skuespil, hvor hvert barn skal huske nogle replikker

 

Arbejd systematisk med højtlæsning, og lad børnene genfortælle historien efterfølgende. Dialogisk læsning er en oplagt fremgangsmåde i dette arbejde

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune

 

bottom of page