HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

anbefalinger motorik 3-6 år
Anbefalinger til styrkelsen af sproget
via sansemotorikken
Inddrag barnets sanser i den multimodale tilgang i hverdagsaktiviteter. Lad barnet se, høre, røre, lugte og smage på hverdagens genstande og oplevelser. Skab derfor rammerne for, at børnene har alle deres sanser til rådighed i hverdagen og i mødet med nye genstande og oplevelser.
Indfør morgensang som et fast dagligt ritual, hvor I altid leger de samme sanglege med bevægelse
Når I benytter dialogisk oplæsning, kan gennemgående ord eller personer i teksten erstattes eller kombineres med bevægelser såsom tramp eller klap
Tegn med børnene, og snak om det, I tegner
Leg en leg, hvor I former kroppen som bogstaver
Oplev naturen, og tag ting med hjem, I kan snakke om
Leg indgående med rim og remser, sanglege og fagtelege. Find inspiration fra bøger
Vær meget opmærksom på de børn, der udviser motoriske vanskeligheder eller tegn derpå