HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Når vi snakker om barnets tilegnelse af sprogets grammatik, menes der både barnets morfologiske udvikling og dets syntaktiske udvikling. Morfologi refererer til læren om ords struktur, herunder orddannelse og ordenes bøjninger, og syntaks refererer til sætningslære – altså læren om de regler, der styrer sætningsopbygningen.  

 

Det siger sig selv, at hvis man skal lære, hvordan ord kombineres og bøjes i henhold til grammatiske regler, er det nødvendigt at have et ordforråd af en vis størrelse. Derfor har barnets ordforråd da også stor indflydelse på udviklingen af dets grammatiske kompetencer (Bylander & Krogh 2014). Barnets første ord vil oftest være substantiver (fx bil, mad) eller interjektioner (fx ja, av, værsgo), fulgt af verber (fx spise, løbe), adjektiver (fx stor, grøn) og til sidst funktionsord (fx på, under).

 

Ligesom barnets fonologiske udvikling og udviklingen af ordkendskabet, vil barnets grammatiske evner i starten være meget beskedne for så pludseligt at tage fart og blive mere og mere avanceret og nuanceret. Dog vil barnets tilegnelse af produktiv grammatik først blive synlig, når barnet er omkring 18 måneder.

 

Når barnet er omkring 18 måneder, karakteriseres dets grammatik som værende holografisk, dvs. et enkelt ord repræsenterer en hel sætning. Fx kan ordet ”mam” betyde ”jeg er sulten og vil have mad”. Herefter bliver barnets grammatik telegrafisk, hvor det benytter korte sætninger med 2-3 indholdsord (såsom substantiver og verber), men ingen funktionsord eller bøjninger (fx forholdsord). Fx kan ”bamse seng” betyde ”bamsen ligger i sengen”. Herfra vil barnets tale blive mere og mere nuanceret. Barnet vil anvende længere og længere sætninger med en veludviklet morfologi og syntaks samt korrekt ordstilling.

 

Det er med sprog som med så mange andre færdigheder: Learning by doing. Dette gælder også tilegnelsen af grammatik. Børn tilegner sig grammatikkens systemer og regler ved at høre sproget i brug igen og igen. Derved kan barnet opfatte de mønstre og regelmæssigheder, som grammatikken rummer. Når barnet selv taler, afprøver det dets hypoteser om disse grammatiske mønstre. Derfor gælder det også her om, at barnet skal inddrages i så mange børnerettede samtaler som muligt, da det giver barnet anledning til at opfange og afprøve grammatikkens regler. Det er også i denne proces, at man ofte kan høre barnets overgeneraliseringer. Fx vil de fleste børn på et tidspunkt sige ”jeg drikkede” i stedet for ”jeg drak”, og dette er kun positivt, da det beviser, at barnet ubevidst har opdaget den regelmæssighed, der hedder, at de fleste verber tilføjes endelsen –ede i datid. Først senere i udviklingen vil barnet opdage, at nogle verber bøjes uregelmæssigt.

 

Man skal som voksen undgå at forenkle ens eget sprogbrug. Forskning viser nemlig, at de børn, hvis pædagoger anvender mere komplekse sætninger, har en hurtigere voksende brug af komplekse sætninger end de børn, hvis pædagoger bruger færre komplekse sætninger (Huttenlocher et al. 2002).