HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Inden skolestart i børnehaveklassen er barnet blevet sprogvurderet, således at både forældre og den kommende skole ved, om barnet har behov for en ekstra sproglig indsats. Har barnet et stort behov for en sådan, vil det blive placeret på et hold eller i en klasse, hvor de sproglige færdigheder styrkes via faget dansk som andetsprog.

 

Det vil igen være den legende, eksperimenterende og nysgerrige tilgang til sproget, der er den fremtrædende. I forældresamarbejdet er det vigtigt at formidle dette aspekt og understrege vigtigheden af, at barnets førstesprog fortsat benyttes til at udbygge dets begrebsverden. Forældrene rådes til at tale det sprog, de er bedst til, med barnet.

 

Når den tosprogede elev testes, som kravet er i børnehaveklassen, er det vigtigt at se på fx den fonologiske deltest med tosprogsbriller. Testen skulle helst forblive en fonologisk test - og ikke en afprøvning af elevernes ordkendskab. Derfor kan en indledende afklaring af testordenes betydning være relevant.

 

Ligeledes vil testning i ordkendskab give meget varierende resultater. Man bør her være opmærksom på, hvilke indledende forudsætninger, der ligger bag et dårligt resultat (fx varighed af ophold i Danmark, barnets mulighed for at færdes i et dansk sprogmiljø uden for skoletid).

 

Et andet væsentligt perspektiv i sprogtilegnelsesprocessen er kendskab til elevernes oprindelsesland og sprog. Børn fra vestlige lande har generelt nemmere adgang til andetsproget dansk end børn fra ikke-vestlige lande. De beslægtede sprog, den genkendelige kultur – begge momenter vil bidrage til, at det vestlige barn statistisk set hurtigere kommer godt i gang med sprogindlæringen.

 

Afkodning

I første klasse spiller indlæring af afkodningsstrategier en stor rolle. Eleverne har forudsætningerne med fra børnehaveklassen. For tosprogede elever er udfordringen ved afkodning generelt ikke større end for etsprogede elever. Men det er vigtigt at huske, at lige fra de første små tekster med en vis mening, har den tosprogede elev undertiden ingen støtte i hverken billeder eller kontekst. Derfor er det af stor betydning, at eleven får den fornødne forforståelse, så det lærer at bruge omgivende tekst og billeder som en støtte i den samlede forståelse af en given tekst. Denne færdighed må bevidst opøves af teamet omkring eleven med læsevejleder og tosprogskoordinator som sparringspartnere. Den multimodale tilgang er vigtig i et multilingvalt perspektiv.

 

Men den store opmærksomhed på indhold og ordkendskab betyder naturligvis ikke, at der på de indledende læsestadier skal tages let på afkodningsfærdighederne. Den gode, automatiserede afkodning er også vigtig for eleven, så kræfterne ikke fremadrettet skal bruges på denne færdighed, og indholdet dermed måske blive (endnu mere) utilgængeligt.

 

Derfor er det også i denne aldersgruppe vigtigt at sørge for, at eleven kommer omkring og vænnes til at bruge mellemfrekvente ord. Det vil være af stor betydning for elevens videre skolesucces.

 

Den tavse periode

For nogle elever er mødet med det nye sprog og den nye verden så overvældende, at de totalt tier - de gennemløber ”den tavse periode”. Nogle vælger måske helt bestemte sammenhænge, hvor de udveksler ord, fx med udvalgte kammerater. Denne tilstand kan strække sig over et helt år. Den må naturligvis følges opmærksomt fra voksenside. Men eleven skal kun tilbydes sprog, aldrig presses i situationer, hvor det føler sin manglende talestrøm som pinlig eller påfaldende. Hvis tilstanden fortsætter, skal andre faggrupper, fx psykologer, involveres.