HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

anbefalinger Ordkendskab 0-3 år
Anbefalinger til aldersvarende styrkelse af barnets udvikling af ordkendskab
0-1 år
1-2 år
2-3 år
Brug mimik og gestik – barnet aflytter ikke kun lyde, men aflæser også kropssprog
Vær særlig opmærksom på de børn, der ikke bruger gestik fx pegning
Skab mange situationer med fælles opmærksomhed, hvor alle handlinger og genstande benævnes
Vær opmærksom på turtagningen. Imitér barnets pludrelyde og bevægelser, hold pause og opfordr barnet til at ”svare”
Benyt Child Directed Speech
Prioritér tomandssituationer, hvor du og barnet deler jeres opmærksomhed på samme genstand og beskriv denne med mange ord
Vis, du forstår barnet. Sæt ord på, der er relevante for situationen. Siger barnet noget, som minder om et ord, fx ”far”, så vis, du har forstået og giv det opmuntring ved at gentage det korrekte ord i den relevante sammenhæng
Leg ”giv-og-tag-lege”, hvor genstande benævnes og kategoriseres, og ord som "tak" og "værsgo" gentages igen og igen. Byt roller
Vær opmærksom på, om barnet forstår ordene, mere end hvorvidt barnet kan sige ordene
Etablér rollelege mellem en gruppe børn, hvor I i fællesskab italesætter regler og rammer og løbende benævner genstande for jeres fælles opmærksomhed
Tegn tegninger med barnet, hvor I sammen sætter ord på jeres tegninger
Lav fotobøger til hvert barn, hvor I indsætter billeder af barnets familiemedlemmer, venner, kæledyr, yndlingslegetøj osv. De danner grundlag for mange nærværende dialoger med barnet
Spil billedlotteri, vendespil og puslespil, og snak om billederne
Hjælp barnet med at kategorisere genstande i overbegreber, fx frugt, legetøj, møbler. Sæt ord på fx ”de er ens/de er forskellige”. Tæl genstandene og beskriv farverne
Generelle anbefalinger til styrkelsen af ordkendskabet
Benyt en multimodal tilgang i kommunikationen med barnet. Giv børnene rig anledning til førstehåndserfaringer, og lad dem både se, røre, gøre og høre. Stimulér alle barnets sanser. Det er via en sådan tilgang, at barnet hurtigst tilegner sig mange ord
Indarbejd gode rutiner - samling, samtaler i garderobe - og sørg for mange gentagelser i ugens løb
Inddrag barnet i alle aktiviteter – borddækning, madlavning, oprydning, og sæt hele tiden ord på jeres fælles handlinger. Inddrag alle børn i børnerettede samtaler hyppigt
Tilbyd barnet socialt samvær og sammenhænge, der motiverer til dialog fx fælles oplevelser i naturen, musik, badeaktiviteter, sanserum osv.
Læs alderssvarende billedbøger ofte, hvor barnet er en aktiv medfortæller. Her er dialogisk læsning en oplagt metode til alle aldre
Leg mange sanglege, hvor hele kroppen er i brug
Lyt til barnet og inddrag det i dialogen. Snak med barnet om alt, det oplever, og giv barnet meget taletid
Tilstræb hyppige børnerettede samtaler med mindst 5 turtagninger
Grib chancen for at lære barnet et nyt ord, hver gang lejligheden byder sig
Sæt mange ord på, hver gang barnet møder et nyt ord
Betón nye ord ekstra meget