HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Vejledere
Såvel dagtilbud som skole råder over en række vejledere inden for forskellige områder. Vejlederne har til opgave at udvikle organisationen i samarbejde med ledelsen og understøtte personalets arbejde med børns/elevers læring gennem kompetenceudvikling, rådgivning og vejledning.
Nogle vejledere har særlige kompetencer inden for et fagligt felt, fx matematikvejledere, mens andre understøtter dimensioner i undervisningen, fx sprogvejledere, læsevejledere og læringsvejledere.
Vejlederne har meget forskelligartede funktioner, afhængigt af deres fagområde, og det varierer hvor tæt på praksis, de arbejder. Nogle arbejder overvejende med rådgivning, mens andre deltager i undervisningen/forløb enten som observatører/vejledere eller som undervisere eller testtagere.