HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

I de senere år er der kommet et øget fokus på ordkendskabet som et yderst vigtigt fundament for den senere skrive- og læseudvikling. Både dansk og international forskning har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem ordkendskabets størrelse hos 3årige småbørn og deres senere læseforståelse i 16-års-alderen (Frost et al. 2005). Hvis ordkendskabet er lille eller upræcist, vil det typisk begrænse forståelsen af tekster i det senere skoleliv. Dermed mister barnet muligheden for at tilegne sig ny viden gennem det skrevne ord. Jo flere ord barnet kender, des flere nye ord kan barnet tilegne sig. Når vi snakker om udviklingen af ordkendskab, gælder det derfor, ”at den rige bliver rigere, den fattige forbliver fattig” (Løntoft 2009). Desuden er barnets begrebsudvikling og viden afhængige af hinanden. Ny viden skaber nye ord, og nye ord skaber ny viden.

 

Gennem bevidst arbejde med ordkendskabet opnår barnet et dybere kendskab til, hvad ordet kan fortælle i forskellige sammenhænge. Barnet evner altså ikke kun at kende mange ord, men besidder også evnen til at udvikle en dybere forståelse af ordene og de komplekse sammenhænge, de kan bruges i. Med dets forståelse for ord kan barnet tilegne sig ny viden, hvorfor børn med et lille sprog risikerer at få vanskeligt ved at tilegne sig ny viden.

 

Gradvist begynder barnet at blive mere og mere bevidst om ords betydninger samt de forskellige kontekster, hvor ordet optræder. Ligeledes bliver barnet i stand til at bruge avancerede beskrivelser som fx overbegreber – fx at et æble er en frugt. Pædagoger og forældre kan understøtte barnets ordkendskab ved at hjælpe barnet med at kategorisere ordene i overbegreber, underbegreber, antonymer og synonymer. Hvis man for eksempel snakker om elefanter, kan man sige, at en elefant er et pattedyr (overbegreb) ligesom en hund men ulig en slange, der er et krybdyr (overbegreb). Man kan fortælle, at der findes to slags elefanter; en indisk og en afrikansk (underbegreber), og at den indiske har små ører, mens den afrikanske har store (antonymer). De er dog begge meget høje, store, enorme, kæmpe (synonymer). På den måde får begreberne flere forbindelseslinjer, og de bliver bedre lagret til senere brug.

 

I begyndelsen vil barnet ofte forholde sig til ords betydning ud fra en konkret virkelighed og ud fra de situationer, hvori ordet er lært. Ordets betydning er derfor funderet i barnets egne erfaringer med ordet. Efterhånden kan barnet anvende det samme ord i mange forskellige kontekster, hvilket er det første store skridt i retning af, at ord kan få en selvstændig situationsuafhængig betydning i barnets bevidsthed. Som forælder og pædagog er det vigtigt at understøtte barnets metasproglige bevidsthed ved at snakke om ords betydninger og anvende ordene i mange forskellige kontekster. Ordkendskab handler om ords definitioner, men i ligeså høj grad om ords anvendelse.

I børnehavealderen vil man ofte kunne opleve, at barnets sprogforståelse er langt større end det mundtlige udtryk.