horsens nye folkeskole

1. Kom godt i gang med evaluering og progressionsmåling

Hvis du ikke allerede er i gang - så lyder anbefalingen at gå i gang. Hop ud i det! Gerne sammen med kollegaer i teamet eller på tværs af skolen med lærere og pædagoger, eventuelt i samspil med en vejleder. Du kan finde inspiration her gennem 10 metoder, som er lige til at gå til - værs’go’. Der er også henvisninger til flere værktøjer. Prøv dig frem og find sammen med elever og kollegaer ud af, hvilke metoder der fungerer godt for jer til hvad, hvordan og hvornår. Gør noget ud af at samle erfaringer med og dele viden om evaluering, dokumentation og progressionsmålinger – på den måde bliver det en fortsat udviklingsproces samtidig med, at du/I opnår mere solid viden, kompetencer og systematik. Læs mere her

 

2. Brug både formativ og summativ evaluering

Formativ evaluering er den fortløbende evaluering, som kan ske mere eller mindre systematisk i eller sideløbende med undervisningen. Formativ evaluering kaldes også evaluering FOR læring. Formålet er at få en pejling på, om eleven med de undervisningsaktiviteter og de opgaver er på den rette læringsvej mod sine læringsmål. Det er evaluering, lærere og pædagoger kan bruge ad hoc sammen med en professionel vurdering til (eventuel i dialog med eleven) at justere undervisningen og læringsmålene). Formativ evaluering peger fremad mod udvikling og progression i elevens læring. Summativ evaluering er evaluering, der har til formål at teste og kontrollere, at eleven har opnået den tilsigtede læring med de mål, der er opsat. Det kaldes også evaluering AF læring. Nationale test, prøver og eksamen er eksempler på summativ evaluering, men der findes også andre mindre komplicerede metoder til summativ evaluering, som kan benyttes i den faglige undervisning. Summativ evaluering peger bagud, men kan også bruges formativt til nye læringsmål og veje.Opmærksomhed! Brug feedback til eleverne (af både formativ og summativ evaluering) på en anerkendende og motiverende måde i og mellem undervisningen til at understøtte læring og social trivsel for alle elever i skolen. Læs mere og find metoder til formativ og summativ evaluering under Eksempler til inspiration og Viden og værktøjer under temaerne Progression og dokumentation samt Målstyret undervisning og læring.

 

3. Idé: Brug SMTTE til fokus på læring

Her kan du finde en SMTTE model, der sætter fokus på elevens læring, fagligt eller socialt. Eleven kan selv udfylde skabelonen, eller det kan gøres i fællesskab mellem elev, lærer/pædagog eller forældre. Brug skabelonen som den er, eller tilret den til en konkret situation. Hent guide og skabelon her.

 

4. Idé: Evalueringsmodel til trivsel, motivation og læring

Med dette mål- og aktivitetsbaserede evalueringsskema får du mulighed for at sætte særligt fokus på elevernes trivsel, motivation og læring. Skemaet lægger op til en vurdering af de tegn, der ses i forbindelse med aktiviteten. Formålet er at udvikle aktiviteten i retning af læringsmålet.Modellen kan benyttes til evaluering af undervisningen, ved tema- eller projektforløb og i forhold til evaluering af understøttende undervisning og aktiviteter i den forbindelse samt i SFO-regi. Du finder modellen her

 

5. Progressionsmål og dokumentation i center- og specialklasser

Vær opmærksom på, hvordan der kan arbejdes systematisk med mål og evaluering for elevernes læring og trivsel i center- og specialklasser - det kan være nødvendigt med andre metoder end i de almene klasser. Højvangsskolens centerklasser har udarbejdet en model for, hvordan målcirkler kan understøtte fælles mål og målene for centerklasserne. Målene er overskuelige, konkrete og enkle. Det bidrager til, at eleverne kan opleve en hurtig og positiv progression. Eleverne skal gerne opleve at lykkes og at motiveres til nye opgaver og læringsmål.Målcirklerne kan skabe en fælles synlighed i klassen samt udvikle den enkelte elevs bevidsthed om, hvilke mål der arbejdes med i de enkelte fag og forløb. Herudover giver målcirklerne basis for en udviklende dialog med forældrene til børn i centerklasserne, da det fremgår tydeligt for alle parter, hvad eleverne kan, næsten kan og ikke kan.Højvangsskolens centerklasser har valgt at sætte de socialfaglige mål i midten, da de er omdrejningspunktet for centerklassernes arbejde. Kig i materialet, og lad dig inspirere. Kombinér eventuelt målcirkler med en SMTTE model. Det udvider fokus til ud over mål og evaluering også at omfatte handleanvisende aktiviteter. Find Højvangsskolens oplæg til målcirkler her.

Find SMTTE model her.

 

 

Test og progressionsmåling i læsning, dansk som andetsprog og matematik

 

6. Sprogvurdering i børnehaveklassen og nationale test i læsning

I dagtilbud og i børnehaveklassen sprogvurderes børn/elever med et fælles sprogvurderingsmateriale. Materialet afdækker elevernes receptive og produktive talesprog samt deres lydlige og kommunikative kompetencer.De obligatoriske, nationale test i læsning gennemføres på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Læsetesten afdækker elevernes færdigheder inden for profilområderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. Både resultater fra sprogvurderingen og de obligatoriske nationale test skal analyseres og fortolkes og bruges til at planlægge en målrettet og fremadrettet undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs sproglige udvikling og læsekompetencer. Det er lovmæssigt bestemt, at den besluttede pædagogiske og didaktiske opfølgning fra sprogvurderingen og fra de nationale test skal fremgå af elevplanen.

 

Det anbefales, at anvende de nationale test i læsning som evalueringsredskab imellem de obligatoriske testperioder. Den enkelte test må anvendes tre gange. Inddrag eventuelt læsevejlederen til vejledning om opfølgende indsats og eventuel yderligere afdækning af enkelte elever.

 

Det anbefales endvidere at supplere vurderinger, test og prøver med daglige/ugentlige observationer og optegnelser af elevernes arbejde med sprog og skriftsprog i forskellige sammenhænge. Brug elevplanen til dokumentation og eventuelt en digital portefølje med arbejdsplaner, selvvurderingsskemaer eller lignende til den fortløbende evaluering.

 

Det anbefales at gennemføre læse- eller klassekonference som en systematisk opfølgning på resultater fra læsetest og sprogvurdering. I klassekonferencen deltager fx årgangsteam, læsevejleder og en repræsentant for ledelsen. Se eksempel om læsekonference her.

 

7. Brug de frivillige test i dansk som andetsprog

Det anbefales at gøre brug af de frivillige nationale test i dansk som andetsprog. Testene er målrettet 5. og 7. klassetrin og kan gennemføres på disse klassetrin samt på klassetrinnet over og under. Test i dansk som andetsprog vil styrke den systematiske progression, opfølgning og dokumentation og sikre, at undervisningsaktiviteterne fremmer elevernes læring i faget. En forventet sidegivenst er, at en progression i dansk som andetsprog øger elevens faglige læring i flere andre fag. OBS! Det anbefales ikke at gennemføre test i dansk som andetsprog for elever i modtagerklasser, idet eleverne ikke har de fornødne sproglige forudsætninger for at gennemføre testen. Læs mere om de frivillige nationale test i dansk som andetsprog her.

 

8. Brug af og opfølgning på nationale test - matematik

Det anbefales, at skolerne i Horsens gennemfører frivillige nationale test i matematik - ud over de obligatoriske nationale test. Det anbefales også, at der indføres matematikkonferencer som opfølgning på testresultater.

 

Formålet er:

at teste elevernes overordnede matematikkundskaber før den obligatoriske test for at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning, der sikrer elevernes progression

at observere og følge den faglige udvikling hos den enkelte elever over en periode på et år

at blive opmærksom på, hvilke elever der flytter sig - og ikke gør

at eleverne bliver fortrolige med test- og evalueringskulturen

at sikre en systematisk opfølgning.

 

Det anbefales, at de frivillige nationale test afholdes i efteråret inden og efter de obligatoriske, fordelt på følgende måde:

3. årgang - efteråret (frivillig - anbefales)

3. årgang - foråret (obligatorisk)

4. årgang - efteråret (frivillig - anbefales)

6. årgang - efteråret (frivillig - anbefales)

6. årgang - foråret (obligatorisk)

7. årgang - efteråret (frivillig - anbefales)

 

Det anbefales, at matematiklæreren følger op på testresultaterne ved at gennemgå dem sammen med eleven for at blive klar over, hvor eleven skal forbedre sig. Det anbefales endvidere, at der indføres matematikkonferencer. Én gang om året mødes matematikvejlederen og matematiklærerne på en årgang og gennemgår de enkelte elevers faglige udvikling. De nationale test kan være udgangspunktet for samtalen. En ledelsesrepræsentant kan med fordel deltage i matematikkonferencen.

 

Opmærksomhed! De nationale test tester matematik overordnet. Det er således fordele og ulemper ved de nationale test i matematik. Læs mere her.

 

9. Brug ALP test og kortlæg tælle- og regnestrategier i matematik

Det anbefales at inddrage ALP testen som supplement til de nationale test i matematik. ALP testen er en screeningstest, som afdækker de mere analytiske matematikkompetencer, som færdigheder i afkodning, læseforståelse, matematiske grundbegreber og matematisk-logisk tænkning. Læs mere om ALP testen her

 

Det anbefales, at kortlægge elevernes brug af tælle- og regnestrategier i indskolingen. Formålet er at opdage de elever, som ikke begynder at bruge regnestrategier, men udelukkende benytter sig af tællestrategier. Der kan være en sammenhæng mellem elever i matematikvanskeligheder og elever, der udelukkende benytter tællestrategier. Ved tidligt at spotte disse elever kan, kan matematiklæreren tage højde herfor, og der kan laves en tidlig indsats og undervisning, der målrettet øger elevens progression fra tælle- til regnestrategi. Kortlægningen kan ske gennem lærerens observation af elevernes talbehandling. Fokus på tælle- og regnestrategier kan samtidig sikre, at der også undervises eksplicit heri.

 

10. Brug de faglige vejledere!  - det styrker progressionen, fx i matematik

Anbefaling! I forbindelse med progressionsmåling og dokumentation er det oplagt at inddrage de faglige vejledere. Det kan være i forhold til fagteam, den enkelte lærer og eleverne.

 

Anbefaling! Matematik er et af de fag, hvor der er nationale resultatmål i den nye folkeskole. Det betyder, at den fortløbende dokumentation af elevernes læring og faglige udbytte bliver særlig vigtig i matematik. Det anbefales, at skolerne organisatorisk understøtter, at matematikvejlederne kan fungere som vejledere og videnspersoner for kollegaer og ledelse i den nye folkeskole.

 

Find idéer og anbefalinger til, hvordan de faglige vejledere kan være med til at understøtte den faglige progression i undervisningen. Læs mere!

 

11. Brug klassekonferencer til opfølgning på læse- og matematiktest

Det anbefales at systematisere analyse- og opfølgningsarbejdet på testresultater fra læsning og matematik på de respektive årgange ved at indføre klassekonferencer (som læsekonference eller matematikkonference) med deltagelse af hele årgangsteamet og læse- eller matematikvejlederen samt eventuelt andre vejledere eller en repræsentant for ledelsen. Det kan også gennemføres som en lærings eller trivselskonference, blot er det vigtigt at vælge fokusområder, fx fag eller elevgrupper for at sikre en målrettet og anvendelig opfølgning i den pædagogiske og didaktiske praksis. Se eksempel på læsekonference her.

 

 

Trivsel

 

12. Trivselsmålinger gennem Termometeret

Elevernes trivsel skal styrkes, og fra skoleåret 2015/16 bliver det bliver obligatorisk at gennemføre årlige trivselsmålinger i folkeskolen. Trivselsmålingerne skal bruges som udgangspunkt for en pædagogisk indsats, der skal forbedre elevernes trivsel skolen. Undervisningsministeriet gennemfører i efteråret 2014 en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der skal danne grundlag for den nationale trivselsindikator, der fungerer som baseline for de efterfølgende målinger. Der udvikles obligatoriske spørgsmål, som bliver en del af Termometeret, administreret af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Det er frivilligt at anvende Termometeret, men Horsens Kommune anbefaler, at skolerne anvender Termometeret til trivselsmålinger med de klassetrin og i det interval, som den kommende bekendtgørelse vil fastlægge.

 

Det anbefales endvidere at benytte Termometeret i forbindelse med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV’en, som ud over trivsel (elevernes psykiske undervisningsmiljø) også omfatter det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø i skole og SFO. Det vil sammen med trivselsmålingen give et helhedsbillede af status på elevernes undervisningsmiljø.

Læs mere: Om trivsel og undervisningsmiljø - Trivselsmål for skoleelever på vej - DCUM og Termometeret

 

13. Inddrag eleverne aktivt i trivselsmålinger og UMV’en

Det anbefales at inddrage eleverne aktivt i forbindelse med undersøgelser af deres trivsel og hele undervisningsmiljøet. Det kan ske gennem elevrådet, et trivselsudvalg eller gennem undervisningsmiljørepræsentanter - eller ad hoc sammensatte elevgrupper. Der kan også arrangeres temadag/temaeftermiddag om trivsel og undervisningsmiljø - ligesom Skolernes Trivselsdag den første fredag i marts kan arrangeres i samarbejde med eleverne. I forhold til trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderingen, UMV’en, kan elever i en arbejdsgruppe med personale og ledelse være med til at informere om og igangsætte undersøgelsen samt følge op på analyse og formidling af resultater. Eleverne kan også være med til at udarbejde handleplaner som opfølgning på undersøgelserne samt sikre, at forbedringstiltag også bliver gennemført og fulgt op på.

 

14. Opmærksomhed! Trivsel og progression

Elevernes sociale trivsel er indlejret i et socialt fællesskab, fx i klassen, en gruppe af venner i eller på tværs af klasser, og andre mere eller mindre flygtige fællesskaber i skolens og SFO’ens hverdag. Fællesskaberne kan fortsætte uden for skolen i fritidsaktiviteter, privat og gennem elektroniske rum. Trivsel er mangefaceteret og kan ikke reduceres til en enkelt årsag. Derfor er det vigtigt at følge elevernes trivsel inden for rammerne af skolens fællesskab. Det er vigtigt at understrege, at trivsel er et foranderligt fænomen, der ikke udvikler sig lineært. Ikke-trivsel, fx mobning, ensomhed, faglige nederlag, osv. skal håndteres i det fællesskab, det sker i. En styrkelse af elevernes trivsel skal ses i det perspektiv. Trivselsagendaen bør gennemsyre alle aktiviteter i skolen, og hver skole kan med fordel udarbejde mål og strategi for det gode undervisningsmiljø og trivsel for alle. Eleverne skal opleve en grundlæggende tryghed i skolen i et undervisningsmiljø, hvor tegn på mistrivsel tages seriøst og håndteres professionelt. Lærere, pædagoger, AKT vejledere/trivselskoordinatorer og ledelse skal samarbejde med elever og forældre herom - forebyggende, indgribende og genoprettende. Skolens undervisningsmiljøvurdering og antimobbestrategi er gode redskaber i den forbindelse.

 

 

Organisatorisk understøttelse af evalueringskulturen

 

15. Brug læringscenteret, ressourcepersoner og et bredt samarbejde aktivt

Det anbefales at systematisere og organisere skolens evalueringskapacitet på en smidig måde for at fremme en udbredt evalueringskultur i hele skolen. En skoles evalueringskapacitet handler om at have viden om, hvad evaluering er og kan bidrage til samt om metoder til at evaluere, dokumentere og gennemføre progressionsmålinger. Det handler også om at kunne forstå resultaterne af test og en fortløbende evaluering samt om at omsætte denne viden til en (forbedret/ny) pædagogisk praksis.

 

Det anbefales, at evalueringskapaciteten understøttes og forankres organisatorisk gennem fx læringscentret og ved brug af diverse ressourcepersoner som forskellige vejledere og fagpersoner, der har forskellig viden og kompetencer at bringe i spil - afhængigt af, om der er tale om at anvende testresultater fra læsning, matematik eller trivselsmålinger, eller om der er tale om et behov for metodeudvikling i den formative evaluering.

 

Det anbefales, at lærere og pædagoger samarbejder om at evaluere, dokumentere og at have systematisk fokus på både faglig progression og social trivsel for den enkelte elev og for eleverne i grupper og fællesskaber - også i den understøttende undervisningen og SFO livet. Sammenhængen i skolens liv er væsentligt at have med, når man søger årsagsforklaringer og beslutter fremadrettede tiltag til øget progression og trivsel.

 

16. Til ledelsen: Følg progressionen via dialogmøder

Det anbefales, at ledelsen jævnligt følger elevernes progression og trivsel gennem ledelsesinformationssystemet, der i forskellige intervaller fodres med centrale informationer om elevernes progression i læsning, matematik og trivsel fra nationale test og trivselsmålinger samt eventuelt fra elevplanen.Test- og målingsresultater betyder intet i sig selv. De skal analyseres og fortolkes og i forlængelse heraf anvendes til at træffe beslutninger om vejen frem. Dertil er dialog med lærere, pædagoger, vejledere, forældre, elever og eventuelt andre nødvendig.

 

Det anbefales derfor, at ledelsen afholder opfølgnings- og evalueringsmøder, fx læse- eller matematikkonferencer, læringssamtaler og/eller trivselssamtaler med de relevante aktører i et fast interval, fx én gang årligt, eller efter behov. Møderne har til formål at sætte resultater af test og målinger i en fortolket kontekst med henblik på dialog og udvikling - også om de fag, som ikke er en del af skolens resultatmålsaftale. Møderne har også til formål at samle og screene dokumentationen om progression og trivsel for en pejling af, om skolen er på rette vej mod resultatmålene.