top of page
Introduktion

Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på inden for de enkelte fag, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser.

 

Læringsformerne skal altså differentieres, så alle elever opnår læringsudbytte i forhold til deres forudsætninger.

 

Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere.

 

Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene.

 

Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning.

 

Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning.

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

 Horsens Kommune

bottom of page