top of page
Introduktion

Folkeskolereformen lægger op til, at elevernes læringsudbytte og trivsel i langt højere grad end tidligere fortløbende evalueres og dokumenteres.

 

Formålet er at sikre et kontinuerligt fokus på elevernes læringsprogression i fagene og deres sociale trivsel i skolen. I Horsens Nye Folkeskole vil vi udvikle og udbrede en aktiv og varieret evalueringskultur, der gør brug af både formativ og summativ evaluering.

 

Elevernes progression og trivsel kan dokumenteres gennem formelle obligatoriske test, prøver og målinger, der tegner et øjebliksbillede af elevernes faglige niveau og trivsel, samt over tid kan dokumentere progression for den enkelte elev. Dokumentationen skal bruges til opsamling af og fokus på de nationale og kommunale resultatmål - som ledelsesværktøj og som afsæt for en dialog om pædagogiske og didaktiske aktiviteter.

 

Lige så vigtig er en fortløbende, mere uformel og ad hoc evaluering i hverdagen, hvor lærere og pædagoger tager pulsen på elevernes læringsudbytte og trivsel. Denne evaluering skal bruges fremadrettet til i dialog med elever, forældre og ledelse at udvikle, planlægge og målstyre undervisning og andre aktiviteter, så elevernes læring og trivsel altid er i fokus.

 

Hvordan bruger man nationale test og følger op på resultater?Hvordan arbejder man med formativ og summativ evaluering i undervisningen?

Hvordan gennemfører man trivselsmålinger og følger op?

 

Hvordan kan skolerne gøre systematisk brug af evaluering og dokumentation til at nå resultatmålene om at øge elevernes læringsudbytte og trivsel?

 

Lad dig inspirere af hverdagsglimtet, eksemplerne, anbefalingerne og henvisningerne til viden og links i menuen til højre.

PROGRESSIONSMÅLING OG DOKUMENTATION

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

 Horsens Kommune

bottom of page