top of page
Introduktion

Folkeskolereformen glæder alle elever – også elever i segregerede tilbud.

 

Det betyder bl.a., at læringsambitionerne for eleverne i segregerede tilbud er lige så høje som for elever i almenområdet – ikke forstået som en forventning om, at de kommer på niveau med deres jævnaldrende i almenområdet, men som en forventning om, at deres læringsprogression bliver lige så stor, og at deres trivsel generelt øges.

 

Eleverne er visiteret til segregerede tilbud, fordi deres omfattende vanskeligheder gør, at de netop ikke har mulighed for at være en aktiv del af det almene skoletilbuds faglige og sociale fællesskab. Det er derfor de segregerede tilbuds fornemmeste opgave at tilrettelægge individuelt tilpassede undervisnings- og læringsforløb for den enkelte elev, hvor specialpædagogisk viden og metoder kommer i spil.

 

I bjælkerne til højre kan du klikke dig ind på lidt baggrundsfakta om segregerede tilbud i Horsens, på udvalgte centrale temaer i skolereformen samt blive inspireret til, hvordan temaerne kan tænkes ind i det daglige arbejde med elever i segregerede tilbud.

 

Målgrupperne i de segregerede tilbud har meget forskellige forudsætninger, vanskeligheder og behov, hvilket tekst og inspirationseksempler bærer præg af.

SEGREGEREDE TILBUD

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

 Horsens Kommune

bottom of page