
velkommen
Oversigt over samtlige 12 delprojekter
Klik for større tekst
I slutningen af hver fase opdateres hjemmesiden med de nye delprojekters ideer, materialer og anbefalinger.
Bemandingen af de første 6 delprojekter
Klik for større oversigt
Hjemmesiden kører bedst i Google Chrome
Velkommen til Tværgående Enhed for Lærings vidensportal om folkeskolereformen.
Folkeskoleformen lægger op til en ny måde at holde skole på. Den giver mulighed for at tænke nye tanker, at bryde med gamle traditioner og afprøve spændende, anderledes idéer.
Når der skal tænkes nyt og tænkes stort, skal der også tænkes sammen. At udvikle nye undervisningsmetoder og organiseringsformer er en længevarende proces, som kræver samarbejde. og mulighed for at eksperimentere. I denne proces er det vigtigt, at I ikke er bange for at bevæge jer ud i ukendt farvand. I jagten på de gode løsninger vil I måske indimellem fejle og komme ud af kurs, men samarbejdet kan sikre, at I får rettet op og justeret kursen undervejs på rejsen. At turde fejle og gå nye veje er en væsentlig forudsætning for at gøre sig nye, værdifulde erfaringer.
Denne vidensportal er lavet med intentionen om at støtte jer som pædagogisk personale i den proces det er at videreudvikle folkeskolen. Her finder I idéer, materialer og anbefalinger, som kan inspirere jer til at tænke videre sammen med jeres kolleger lokalt.
Materialet på portalen er udarbejdet af medlemmer af 12 delprojekter, der på forskellig vis har leveret viden og inspiration til jeres arbejde med folkeskolereformen. De 12 delprojekter har været bemandet med pædagogisk personale og ledere fra skolerne. Se bemanding i feltet til højre..
God rejse!
Flemming Smith
Leder af Pædagogisk Udvikling,
Tværgående Enhed for Læring
Horsens Kommune