top of page

IT og digitale muligheder

SEGREGEREDE TILBUD

IT - og det skal her forstås bredt, idet det både dækker over soft- og hardware, stationært og bærbart - har en særlig central placering i det segregerede undervisningstilbud som et integreret element på tværs af alle fag, fordi:

 

  • IT faciliterer elevernes læring, bl.a. ved at kompensere for nogle af de vanskeligheder, eleverne har

  • IT bidrager til en øget motivation, fokusering og koncentration for eleverne.

 

Naturlig motivation

IT er en naturlig del af børn og unges hverdag hvad enten man går i almen- eller specialtilbud. Mange elever er på forhånd vant til at bruge forskellige platforme til leg/spil og kommunikation. Denne naturlige interesse skal der bygges videre på i de segregerede tilbud med henblik på at optimere elevernes læring.De visualiserede, auditive og taktile ekstra muligheder som IT, projektorer og interaktive tavler/tables/vidensbrønde giver, er med til at stimulere og komplementere undervisningen til en øget motivering og oplevelse for eleverne, der skal bidrage til en forstærket læring og udvikling.

 

Kompenserende funktioner

Skrive- og læsestøttende programmer og apps giver mulighed for en kompenserende læringstilgang på både pc og smartphone.Oplæsningsprogrammer, visualiserede opgave- og modelprogrammer støtter læsesvage elever i opgaveløsningen og giver mulighed for opgaveafleveringer i bl.a. naturvidenskabelige fag.

 

Genkendelige strukturer

Multiple-choice-applikationer, andre selvkontrollerende træningsprogrammer og edutain (leg & læring) programmer indeholder genkendelige og inspirerende strukturer, læringsrum og gentagelsesmuligheder, der kan fastholde bl.a. urolige elever og udvikle deres læring.

 

Bearbejdning og præsentation af eget materiale

Forskellige præsentationsprogrammer og web 2.0 præsentationsplatforme kan med anvendelse af egne optagede billeder/video m.m., levendegøre fortællinger, billeder og tekst, og dermed muliggøre elevernes individuelle kreative udtryk.

 

Bredden i muligheder

For elever i den segregerede undervisning er det er vigtigt, at IT-værktøjerne og brugerfladerne er så enkle og lettilgængelige som mulige lige fra 0/1-kontakter til simpel omverdenskontrol til anvendelse af mere avancerede kommunikationsmuligheder bl.a. i de sociale medier.Det er vigtigt at eleverne får viden og praktisk erfaring med muligheder og begrænsninger, at de også udvikler en hensigtsmæssig net-adfærd og ikke falder i fx sociale mediers uoverskuelige faldgrupper og negative sider.

 

 

For yderligere information og inspiration se nedenstående:

IT i specialskolen

Hjælpemiddelinstituttet

Skoleblogs og socale netværk

Om brug af iPad på specialskole

Se desuden materiale fra Lundagerskolen "IT-dansk"

© 2014 Tværgående Enhed for Læring

 Horsens Kommune

bottom of page