Indhold
Den understøttende undervisning har til formål at støtte elevernes læring generelt og samtidig give mulighed for, at eleven kan fordybe sig og lære på nye og varierede måder.
Anbefalinger:
-
Læg op til at arbejde med elevernes sociale kompetencer og trivsel som en del af den understøttende undervisning
-
Sørg for at sikre, at indholdet i de understøttende aktiviteter er tilrettelagt med afsæt i målene for elevernes læring
-
Tænk både fagligt og tværfagligt
Organisering
Organiseringen af den understøttende undervisning kan variere inden for den enkelte årgang og inden for årets forløb. Fx kan den i perioder placeres som et “bånd" hen over flere dage i en skoleuge. Hvis "båndet" er fælles for en hel skole/en hel afdeling, kan dette facilitere samarbejde mellem elevgrupper fra forskellige årgange. Undervisning kan alternativt placeres i blokke af sammenhængende tid mhp. at facilitere mere tidskrævende aktiviteter - eksempelvis besøg uden for skolen.
Anbefalinger:
-
Aftal hvordan skoledagen organiseres mhp. at sikre et hensigtsmæssigt flow og en gennemskuelig sammenhæng i både elevernes og personalets dagligdag
Samarbejde mellem lærere og pædagoger
Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger. Lærere og pædagoger har forskellige kompetencer, som alle skal i spil i forhold til elevernes læring. For at sikre dette, er det vigtigt at skabe en god platform for og rammesætning af et ligeværdigt samarbejde. Se Forslag til pædagogens funktioner.
Anbefalinger:
-
Prioriter rammesætningen af samarbejdet og sørg for klare aftaler omkring tid til og placering af samarbejde
-
Læg op til at lærere og pædagoger deltager ligeværdigt i teamsamarbejdet omkring planlægning og gennemførelse af den understøttende undervisning
Sammenhæng og læring
I løbet af en skoledag indgår den enkelte elev i såvel fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse. Forskellige personalegrupper er inddraget, og der bruges forskellige typer af holddannelse. Situationen kræver derfor, at man overvejer, hvordan der kan sikres sammenhæng i undervisningen i forhold til målene for den enkelte elev.
Anbefalinger:
-
Overvej hvordan I sikrer sammenhæng mellem fagdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse
-
Overvej hvordan elevplanen kan bruges som et redskab i forhold til målstyring og sammenhæng
-
Vær opmærksom på at sikre, at der er sammenhæng mellem personalets kompetencer og den undervisning, som tilrettelægges.
-
Prioritér at alle lærere så vidt muligt varetager understøttende undervisning, så hele fagrækken dækkes
De fysiske rammer
For at skabe så kvalificeret en undervisning som muligt og samtidig sikre elevernes motivation er det væsentligt at inddrage hele skolen som læringsarena. Faglokaler og udearealer skal i brug, og dette skal koordineres inden for og på tværs af afdelingerne.
Anbefalinger:
-
Vær opmærksom på at inddrage hele skolen som læringsarena
-
Koordinér brugen af faglokaler
Anbefalinger
