horsens nye folkeskole

Anbefalinger

Varierede valgfag med perspektiver til uddannelse og job i hele udskolingen

 

Det er obligatorisk for eleverne i 7.-9. klasse at vælge valgfag, ligesom de også kan vælge fag, som tidligere kun var forbeholdt 10. klasse. Varierede og målrettede/stærke valgfag skal bidrage til at motivere eleverne, skabe en varieret skoledag med faglig fordybelse og/eller at afprøve mere brancheorienterede fagområder for at give indsigt i videre uddannelse- og jobmuligheder. Der er mulighed for at danne nye klasser og holdsammensætninger på grundlag af elevernes valg af fagene og dermed mulighed for at tone udskolingen med en eller flere faglige profiler. Endelig er det muligt at udvikle nye valgfag, som kommunalbestyrelsen skal godkende, ligesom der skal være Fælles Mål for alle valgfag.

 

Anbefalinger

• Overvej om valgfag skal organiseres i profillinjer med mulighed for nye klassedannelser i hele eller dele af udskolingen.

• Hvis valgfag indgår i en profillinje kan de eventuelt udbydes som treårige forløb, således eleverne sikres et indholdsmæssigt fokus og en sammenhæng mellem toning, valgfag og obligatoriske fag i hele udskolingen.

• Uddannelse og job skal være en tydelig del af valgfag og eventuelle profillinjer, fx gennem kendskab og kontakt til brancher og virksomheder (virksomhedsbesøg, korte praktikker, virksomheder ind i undervisningen, samarbejde med fx EUD, EUX, HTX osv.).

• Samarbejd eventuelt gerne med flere skoler, herunder også ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne om udbud af valgfag. Det vil styrke udbuddet af valgfag og kendskabet til ungdomsuddannelser og brancher. Nogle valgfag kan muligvis bedst udbydes på ungdomsuddannelserne og ungdomsskolen.

• Sammen med ungdomsuddannelser og dele af det lokale erhvervsliv kan I udvikle halvårlige uddannelsesrettede valgfag/forløb, så eleverne i 7., 8. og 9. klasse stifter bekendtskab med seks forskellige uddannelser (praktisk undervisning, fx temaer og indgange fra erhvervsuddannelserne). Valgfagene kan foregå forskellige steder, fx på en ungdomsuddannelse eller med undervisere fra ungdomsuddannelsen i folkeskolen.

• Uddannelsesvalg og uddannelsesparathedsvurderinger bør indgå i vejledning af om valg af valgfag.

• Lad eventuelt elever søge eller begrunde deres valg af valgfag – det kan styrke deres motivation, engagement og læringsudbytte.

• Gør noget ud af at præsentere valgfag for elever og forældre.

• Samarbejd med Tværgående Enhed for Læring om nye valgfag og godkendelsen heraf.

 

Se fx ungdomsskolen og deres valgfagskatalog for 2014-15.

 

 

Skab muligheder og fremgang for de unge på kanten af skolen

Ambitionen er at få alle unge til at lykkes bedst muligt i folkeskolen og være motiverede for en ungdomsuddannelse. Det kræver forskellige tilbud til forskellige elever. Der skal være målrettede tilbud og motiverende miljøer, hvor de unge oplever at være værdifulde og at blive udfordret på et tilpas højt niveau til at opnå en progression. Både praksiserfaring og forskning (cefu.dk) peger på, at de unges lyst og motivation til læring er vigtig. Målet er at få flere unge til at gennemføre folkeskolen og fortsætte i ungdomsuddannelse eller job med uddannelsesperspektiv.

For de unge på kanten af skolen går vejen til faglig læring gennem flere kanaler, især arbejdet med at fange de unges egen motivation og drivkraft ved at løfte dem personligt og socialt til at mestre eget liv og gennemføre en skoledag. Nogle af de udfordringer, de udsatte unge kæmper med, er: psykiske, sociale og/eller kognitive vanskeligheder, flere diagnoser, nederlag og negative erfaringer med strategier til at klare skolen, fravær, faglige ’huller’, misbrug mm. Relations – og motivationsarbejdet er derfor en helt afgørende faktor i arbejdet med denne gruppe af unge.

 

Anbefalinger

• Få gennemgående voksne skal arbejde ud fra den enkeltes behov. For mange voksne skaber forvirring og manglende kontinuitet i arbejdet og relationen.

• Etabler gerne mentorordninger som gennemgående personer og mentornetværk, evt. gennem Ungdomsskolen/Ungeenheden

• Lav ’håndholdt’ levering mellem grundskole og ungdomsuddannelse – overgange mellem ’systemer’ er en udfordring for udsatte unge

• Samarbejd med ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne og virksomheder om særlige forløb for udsatte unge

• Styrk fokus på fravær og motiverende undervisnings- og læringsmiljøer – eksperimenter gerne, blot I dokumenterer erfaringer og virkninger heraf

• Tilbyd læringstilbud/kurser specifikt rettet mod personlig og social mestring (ungdomsskolen tilbyder sådanne forløb)

• Sørg for alsidighed i læringstilbuddene, hvor en del af undervisningen bør være praktisk – fx gennem værkstedsundervisning og med fleksibilitet/silonedbrud mellem grundskole og ungdomsuddannelser.

• Tilbyd differentierede faglige tilbud, der matcher elevens kompetenceniveau. Efter folkeskolen kan et antal unge tilbydes en kombineret ungdomsuddannelse med særlige erhvervsrettede tematiske forløb og med mulighed for praktik eller forlagt undervisning. Folkeskolen kan med fordel tilbyde valgfag eller toningslinjer, der matcher de dette, eventuelt i samarbejde med ungdomsskolen og ungdomsuddannelser.

 

 

Skab muligheder og fremgang for de dygtigste elever i skolen

Ambitionen er, at skolerne i samarbejde med ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne etablerer differentierede og fagligt fokuserede udskolings- og læringsmiljøer med perspektiver til at kvalificere og dygtiggøre de dygtigste elever, så de kan blive endnu dygtigere. Indsatsen skal fremme elevernes engagement og motivation ved altid at være meningsgivende, tilpas udfordrende og kvalificere til muligheder og perspektiver, og der skal tilstræbes en eksperimenterende og innovativ tænkning i samarbejdet/indsatsen. Målet er, at de dygtigste elever i udskolingen fastholder og udbygger deres motivation til læring ved at blive udfordret på deres faglige, personlige karrierelæring og sociale progression på en fokuseret og varieret måde.

 

Anbefalinger

• Inddrag elevernes interesser og behov samt lokale perspektiver i organiseringen og gennemførelsen af valgfag og profillinjer, der begrundes i elevernes læring, trivsel og personlige mestring. Valgfag og linjer skal understøtte elevernes læring, faglige interesse og deres kvalificering til perspektiv.

• Samarbejd med ungdomsuddannelserne og virksomheder om særlige forløb for de dygtigste elever

• Styrk fokus på nærvær/fravær samt motiverende undervisnings- og læringsmiljøer med opfordring til at eksperimentere og dokumentere for at styrke og kvalificere elevernes læringsudbytte

• Organiser undervisningen med mulighed for fordybelse for at øge den faglige læring, fx gennem kurser i stedet for fag, elitekurser, fagdage, fx matematik for udvalgte elever

• Indgå samarbejde mellem folkeskolens udskolingslinjer, ungdomsuddannelser og mellemlange og videregående uddannelse samt gerne virksomheder om fag, projekter, metodikker, læringsprocesser og studie- eller håndværkerkompetencer med henblik på at øge nysgerrigheden, perspektiverne og udsynet hos eleverne.

• Iværksæt udvekslingsaktiviteter for ’unge talenter’ fx inden for håndværk, science eller fritids- og kulturområder som musik og/eller idræt.

 

Styrket vejledning og fokus på uddannelsesparathed i udskolingen

Ambitionen er, at skolerne tilbyder kvalificerede vejledningsforløb og karrierelæring til eleverne i udskolingen, så de unge vælger ungdomsuddannelser på et målrettet og motiveret grundlag. Det er et mål, at eleverne har lyst til og er motiverede for mere uddannelse samt kan se perspektiver hermed.

 

Uddannelsesparathedsvurderingen får en central rolle og valg af uddannelse anskues som en kontinuerlig afklaringsproces frem for én endelig beslutning. Uddannelsesparathedsvurderingen bidrager allerede fra 7. klasse til at afklare og målrette den unges muligheder og perspektiver med uddannelse i dialog med lærere, forældre og branchefolk.

 

Anbefalinger

• Indarbejd elevernes progression inden for personlig mestring (uddannelsesparathed) i elevplanen fra indskoling til udskoling

• Anvend det digitale redskab til uddannelsesparathedsvurdering allerede i 7. klasse med henblik på, at personalet kan anvende redskabet pædagogisk og dialogisk til at kvalificere eleverne

• Udarbejd et forløb for de 20 % uafklarede unge, hvor de fx er på rundtur til virksomheder og ungdomsuddannelser fx 1 dag om ugen i 8 uger (elever fra flere skoler).

• Opkvalificer lærerne i udskolingen i at vejlede eleverne, fx gennem karrierelæring og et grundlæggende kursus i uddannelsesvejledning, Uddannelse og job undervisning samt mulighed for konsultation med eller besøg af UU vejledere minimum én gang årligt

• Skab netværk mellem udskolingslærere og ungdomsuddannelserne, så lærerne i udskolingen opnår kvalificeret og nuanceret kendskab til bredden og mangfoldigheden i mulige ungdomsuddannelser – det er helt afgørende for en kvalificeret vejledning af eleverne.

 

Uddannelse og Job

Faget Uddannelse og Job skal være et fagligt udtalt og integreret perspektiv fra indskoling til udskoling ved at fokusere på branchekendskab og oplevelser, aktive netværk og netværksdannelser samt kompetencer og krav til at gøre uddannelse og karriere. Uddannelse og Job bidrager målrettet til elevernes karrierelæring, herunder styrkelse af deres personlige mestring og sociale kompetencer kombineret med branchekendskab og brancheoplevelser. Det er målet, at eleverne vælger målrettede ungdomsuddannelser i 8. klasse på baggrund af et bredt kendskab til ungdomsuddannelser, brancher og karrieremuligheder.

 

Anbefalinger

• Integrer Uddannelse og Job (UJ) undervisningen i alle valgfag for udskolingen samt i årsplanerne for de forskellige årgange.

• Opkvalificer samarbejdet blandt udskolingspersonalet om vejledning, Uddannelse og Job undervisningen, virksomhedsnetværk og samarbejd med UU vejledere og ungdomsuddannelser om fx jobswop, klasselærerkurser mm.

• Iværksæt besøg, så udskolingslærere opnår et kvalificeret kendskab til alle ungdomsuddannelser, fx gennem samarbejder og udviklingsprojekter, og ved at ungdomsuddannelserne besøger skolerne, fx som ’Rullende Learnmark’

• Udarbejd handlingsplaner for, hvordan UJ, branchekendskab, virksomhedsbesøg samt innovation og iværksætteri indgår i undervisningsaktiviteter og læringsmål for eleverne i fagene i udskolingen.

 

Samskabelse og kontinuitet mellem udskoling og ungdomsuddannelser

Ambitionen er, at udskolingen og ungdomsuddannelser samarbejder om at skabe campuslignende miljøer, hvor elever møder hinanden, er/bliver motiverede, kan identificere sig fagligt og socialt samt har kendskab til læringsprocesser, fag og metodikker, der anvendes både i udskolingen og i ungdomsuddannelser. Indsatsen fordrer elevinddragelse, aktive formelle og uformelle netværk mellem elever, lærere, vejledere, ledere og forældre samt inddragelse af og samarbejde med andre relevante aktører fx psykologer og mentorer.

 

Anbefalinger

• Skab mulighed for lærerudveksling og faglige udviklingssamarbejder mellem udskolingspersonale og personaler fra ungdomsuddannelserne med henblik på at skabe større kendskab og udvikle forløb, der styrker faglige profillinjer, valgfag med læringsperspektiv (eventuelt fælles valgfag), differentierede læringsforløb til både udsatte/usikre og stærke/robuste elever og en bedre vejledning med mere sikkerhed i valg af uddannelse og generel uddannelsesparathed.

• Inviter lærere og elever fra ungdomsuddannelser på fagdage i udskolingen.

• Afhold klasserlærerskole for 8. klasse lærere, mens eleverne er i brobygning. Alle 8. klasse teams opfordres til at benytte klasselærerskolen. Det fremmer kendskab til de forskellige undervisnings- og uddannelseskulturerne på ungdomsuddannelserne.

• Besøg på den årlige uddannelsesmesse gøres obligatorisk for eleverne i 8. og 9. klasse – det er samtidig en oplevelse for og inddragelse af hele familien

• Udbyg og gør aktivt brug af mentornetværket, fx gennem unge-ambassadører og elevmentorer, makkerskabsordninger og kontaktgrupper, men også gennem personalenetværk og kontaktgrupper

• Samarbejd gennem konkrete events og traditioner for fx samarbejdsprojekter eller forløb mellem udskolingsklasser og klasser fra ungdomsuddannelserne – fx om idrætsbegivenheder, fagkonkurrencer, innovation, fag som fx matematik, naturfag og dansk

• Indret særlige undervisnings- og læringsmiljøer i udskolingen. Miljøerne kan fx være inspireret af de forskellige ungdomsuddannelser – i samarbejde med eleverne i udskolingen. Det kan fx gøres som campuslignende miljøer, der inviterer til ung-ung aktiviteter og samvær af både faglig og social karakter, fx ung-ung undervisning og vejledning (inspireret af ’Det rullende Learnmark’)