UDVIKLING AF LÆRINGSMILJØER
Eksempler - Relationsdannelse
Eksempler - Klasseledelse
Social træning
- om at styrke indbyrdes relationer ved at opøve evnen til at aflæse og tolke hinanden
Social træning handler om at styrke elevernes sociale, følelsesmæssige og sproglige kompetencer, så deres relationer til andre bliver konstruktive. Det handler om at kende sig selv og egne reaktionsmønstre, men også om at kunne afkode andres sprog, mimik og kropssprog.
Vejviser for forventet adfærd
- et eksempel på en skoles arbejde med PALS-konceptet
Eksemplet stammer fra en skole, der arbejder med PALS-konceptet (Positiv Adfærd i Læring og Samspil). Det kan dog også bruges som inspiration til overvejelser i egen praksis, hvad enten man arbejder på en PALS-skole eller ej.
Legegrupper - vejen til gode relationer
- om sammenhold og tryghed omkring børnenes skoleliv
Legegrupper handler om, at børnene oplever hinanden i forskellige legegrupper uden for skoletiden. Ideen er, at børnene på den måde får øje for flere relationer og muligheder til leg og læring i skolen. Forældrene kommer til at kende flere børn - og andre forældre - og er på den måde sammen om at skabe mere sammenhold og tryghed omkring børnenes skoleliv.
Situeret læring i elev-elev-relationer
- om at fremme social og faglig læring gennem holddannelser
Situeret læring handler om at sammensætte elever i passende hold, der virker inkluderende i forhold til elevens læring og trivsel. Holdene er dannet ud fra en grundlæggende antagelse om, at læring understøttes i situationer, hvor elever deltager i konstruktive sociale praksisfællesskaber - elev-elev-læring.
Hurtig kontakt skaber tryghed i relationer
- om at skabe trivsel og tryghed for alle børn
Gode relationer mellem forældre og personale er vigtige for at forstå og samarbejde om barnets trivsel, læring og mestring i skolen. Nogle gange er det de små skridt, som hurtig kontakt i konfliktsituationer, der er helt afgørende for at skabe fredelige løsninger og tryghed i hverdagen.
Undersøgelse af elevernes miljø og relationer
- et eksempel med fokus på dialog og samarbejde om miljø og trivsel
At undersøge elevernes miljøer og relationer i skole og SFO er vigtigt for at høre deres stemmer og oplevelser af trivsel, velbefindende, motivation, læring, rammer, sundhed osv. Undervisningsmiljøvurderinger og trivselsmålinger går hånd i hånd og skal bruges til dialog om at skabe endnu bedre miljøer og relationer i skole og SFO.
Forældremøde med dilemmakort
- om at skabe gode relationer mellem forældre og mellem forældre og skole
Forældremøde med dilemmakort handler om at skabe forældremøder, hvor værdier, regler og aktuelle emner vedrørende elevernes trivsel og læring i skolen bliver drøftet på en konstruktiv måde - eventuelt med fælles aftaler til følge. Formålet er at skabe gode relationer mellem forældrene og mellem forældre og skole/klasse, hvor det er rart at komme for alle.
Arbejdsplaner i matematik
- et eksempel med særligt fokus på differentiering gennem læringsmål og materialer
Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet arbejder i matematik med udgangspunkt i arbejdsplaner. Arbejdsplaner er et værktøj, læreren kan bruge til at planlægge en differentieret undervisning til eleverne i matematik inden for ethvert matematisk område.
Additionsstrategier
- et eksempel med primært fokus på differentiering gennem materiale.
Eleverne på 1. årgang arbejder med at udvikle additionsstrategier til hovedregning. Der er fokus på forklaringer på, hvordan man tænker, når man regner. Der arbejdes bevidst på, at eleverne bevæger sig væk fra tællestrategier.
Tiltag mod mobning
- et eksempel med fokus på at skabe en inkluderende og værdig kultur i klassen
Et godt lærings- og undervisningsmiljø er et trygt miljø, hvor alle elever oplever at være anerkendte og værdige deltager i et fællesskab med gode relationer. Mobning forhindrer dette. Mobning er sociale processer på afveje og drives blandt andet af en social angst for at blive ekskluderet. Det er derfor vigtigt at forebygge mobning ved at skabe trygge miljøer og konstruktive relationer elev-elev imellem og lærer/pædagog-elev imellem.
Tryghed i pausemiljøer skaber gode legerelationer
- om at skabe trygge og genkendelige rammer for eleverne i pauserne
Pauser kan være svære at komme igennem for nogle børn, der måske er alene, ikke ved hvad de skal og kommer i konflikt eller til at lave noget, der ikke fungerer så godt. Styrede og kendte legeaktiviteter omkring en voksen pausevagt kan ændre dette og skabe trygge pauser med gode legerelationer.
Videndeling i personalegruppen om elev-elev-relationer
- Eksemplet beskriver, hvordan en pædagogisk dag om gode elevrelationer er givet godt ud.
Videndeling i personalegruppen er med til at sætte fokus på, hvad der virker for at skabe gode lærings- og undervisningsmiljøer med værdige fællesskaber og gode elev-elev-relationer. Åbenhed om, hvordan personalet oplever og vurderer, hvad der er vigtigt og på spil blandt børnene, er også med til at skabe et bedre samarbejde omkring de voksnes særlige positioner som troværdige autoriteter i relationer til børnene.