horsens nye folkeskole

Brug trivselsmålinger som udgangspunkt for dialog

De obligatoriske trivselsmålinger gennemføres via elektroniske spørgeskemaer, som eleverne besvarer online. Målingerne giver en række data over elevernes trivsel på klasse-, årgangs- og skoleniveau, ligesom der kan filtreres på køn. Trivselsmålingerne giver et øjebliksbillede af elevernes trivsel fordelt på en række undertemaer, fx psykiske og fysiske velbefindende, faglige og personlige kompetencer samt deres oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne. Trivselsmålinger skal gennemføres én gang årligt for elever i SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling for få et helt skolebillede af elevernes trivsel. For at trivselsmålingerne skal give mening, og resultater kan anvendes fremadrettet er det vigtigt med en god proces.

 

Anbefalinger

• Nedsæt en arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelse, personale fra de forskellige afdelinger og elever fra elevrådet

• Planlæg forløbet og aftal rollefordeling, fx hvem der introducerer til undersøgelsen og følger op på resultater

• Lav en elektronisk arbejdsmappe, som er tilgængelig og synlig for de relevante personer

• Forbered eleverne til, hvad målingen handler om og vigtigheden af deres besvarelser, samt hvad de skal gøre, hvis de går i stå eller ikke forstår, hvad der bliver spurgt om

• Brug eventuelt ældre elever til at hjælpe, når de yngre elever skal besvare

• Arbejdsgruppen vurderer og fortolker resultaterne og udarbejder en handlingsplan for det videre trivselsarbejde - koblet til skolens værdiregelsæt og undervisningsmiljøvurderinger

• Følg op i hver klasse med en præsentation af resultater og brug tid på en dialog i klassen herom - både for at få mere ‘kød’ på resultaterne og for at tale om trivslen i klassen fremadrettet

• Forældre orienteres og inddrages i relevant omfang.

 

Find mere information om trivselsmålinger på Undervisningsministeriets side, her og på Dansk Center for Undervisningsmiljø, ved at klikke her.

 

Gør skolens værdiregelsæt

med antimobbestrategi kendt og aktivt

Skolens værdiregelsæt beskriver skolens værdier og retningslinjer for det gode lærings- og undervisningsmiljø, for ro og orden samt samarbejdet om trivsels- og antimobbestrategi. Det tydeliggør også retningslinjer for overtrædelse af værdiregelsættet. Værdiregelsættet skal godkendes af skolebestyrelsen og udmøntes ud i de enkelte klasser for at virke helt konkret til gode relationer og trygge læringsmiljøer for alle elever. Skolens værdiregelsæt med trivsels- og antimobbestrategi skal ikke kun være fine ord på papiret. Det skal have et aktivt liv og være kendt af alle i hele skolens organisation.

 

Anbefalinger

• Skab en god proces om udarbejdelse af værdiregelsættet

• Sæt mest fokus på værdier og retningslinjer - mindre på regler

• Gør noget ud at formidle det til elever, forældre, personale osv.

• Hvordan er ansvarsfordelingen mellem elever, forældre, personale og ledelse?

• Vær tydelig om, hvilke ressourcepersoner skolen råder over - og til hvad

• Hvor kan man som elev, forældre og personale hente råd og vejledning?

• Brug værdiregelsættet som afsæt for dialog om det gode lærings- og undervisningmiljø og tag det eventuelt op til revision i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingerne og trivselsmålingerne.

 

Find inspiration og skabelon til værdiregelsæt her 

 

Gør teamsamarbejdet stærkt

Relationsdannelse og relationskompetence er vigtigt at have et professionelt fokus på i teamet. Teamsamarbejdet består jo af relationer, der gerne skal være præget af konstruktiv professionalisme. Relationsdannelse er hele tiden i spil og betyder noget - også for det professionelle miljø. Den enkelte lærer eller pædagog er en del af et større professionelt og kollegialt fællesskab, hvor positioner er til forhandling. Man er dog aldrig alene om at skabe vilkårene for de gode relationer mellem hinanden i personalegruppen og til eleverne og forældrene. Ligesom man heller ikker er alene om at skabe de gode lærings- og undervisningsmiljøer i skole og SFO. Samarbejdet er essentielt. Særligt i den nye folkeskole, hvor elevernes trivsel og målrettede læring er i centrum - med øget tillid og troværdighed til skolen, dvs. skolens ledelse og personale.

 

Anbefalinger

• Brug teamet til professionel refleksion over relationsdannelse og relationskompetencer i teamet i forhold til jeres elever og forældre: hvor og hvorfor fungerer det godt - hvor er der udfordringer, osv.?

• Brug ressourcerpersoner som læsekonsulent, læringsvejleder, AKT-vejleder, matematikvejleder, læringscentret osv. i teamets samarbejde, når I sætter fokus på udvalgte emner og børn

• Brug teamet til at formulere læringsmål og undervisningsforløb samt til at arbejde fokuseret med evaluering formativt og summativt (se under temaerne Progressionsmåling og Målstyret læring)

• Brug teamet til at skabe et smidigt professionelt miljø med åbenhed, parathed til at sparre og prøve nyt samt til at skabe et professionelt sikkerhedsnet i den nye folkeskole.

 

Inddrag eleverne og deres perspektiver

Relationsdannelse og et godt lærings- og undervisningsmiljø med masser af trivsel for eleverne hænger også sammen med at blive lyttet til som elev og være aktiv deltagende på forskellige niveauer. Elever er på mange måder eksperter på eget liv og deres stemmer skal inddrages uden fordomme i trivselsarbejdet. Der knytter sig social læring, personlig mestring og demokratisk dannelse til deltagelse og inddragelse. Børn og unge har ressourcer og potentialer, der skal tages i brug på en anerkendende måde. Det er kendt fra elevrådsarbejde og skolepatruljen, som hjælper de andre elever sikkert frem i trafikken. Men elever kan også indgå i trivselsarbejdet på flere måder, ligesom det er vigtigt at lytte til og tage elevernes udtalelser seriøst.

 

Anbefalinger

• Organiser elever i legepatruljer

• Dan venskabsklasser mellem de ældre og yngre elever - hele vejen op i skolen eller kun for de nye børnehaveklasser

• Lav et trivselsudvalg af elever og forældre, fx i forbindelse med Skolernes Trivselsdag

• Lav makkerskabsordninger, der skifter, fx i forhold til lektier, praktiske ting i klassen, sociale spilleregler, toiletengle, bevægelse osv.

• Organiser elevmægling til at håndtere konflikter for yngre elever i og mellem frikvarterer

• Gør trivselsmedarbejdere/AKT-vejledere og andre ressourcepersoner tilgængelige på skolen på udvalgte tidspunkter

• Skab ventiler for elever, der er urolige eller kede af at komme i skole - lyt og find løsninger

• Inddrag eleverne aktivt i faglig evaluering af sig selv og hinanden - på en konstruktiv måde

• Inddrag elevernes kreative løsning i forhold til indretning og måder at fremme samarbejde og gode relationer på

• Brug eleverne aktivt til gennemførelse af, vurdering og formidling af trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger

 

Se mere på trivsels- og antimobbeportalen, Sammen mod mobning, her, på Børnerådets hjemmeside, her, Børns Vilkår her og på Red Barnets Hjemmeside, ved at klikke her. Endelig er der også materiale af hente på Danske Skoleelevers hjemmeside her

 

Konstruktiv konflikthåndtering og elevmægling

Konflikter er en naturlig del af et socialt liv - et socialt fællesskab. Der opstår både konflikter i den enkelte og med andre i omgivelserne. Vi håndterer alle konflikter - blot ikke altid konstruktivt. I skolen er det vigtigt, at personalet ikke er bange for at håndtere konflikter. Det kan gøres på mange måder, og nogle gange foregår det bedst ved at lægge en dæmper på en opkogt situation. Den mest bæredygtige måde at håndtere konflikter konstruktivt er gennem dialog, så der opstår læring, der rækker ud over her-og-nu følelse. Det gælder konflikthåndtering i forhold til kolleger, forældre og elever - samt elever imellem.

Det kræver viden om konflikter, deres op- og nedtrapning, konfliktopløsende sprog og kommunikation mv. Men det kræver også at prøve sig frem med en konstruktiv tilgang - uden at angribe, nedgøre, ignorere eller pålægge sig selv og andre skyld. For konflikter, skyld, følelsen af at være forkert osv. har betydning for elevernes trivsel, læring, identitet og glæde ved at gå i skole.

 

Anbefalinger

• Organiser temaaften om konstruktiv konflikthåndtering - for personale og forældre

• Brug anbefalinger og retningslinjer fra ikke-voldelig kommunikation til kommunikation med elever og forældre

• Gør brug af konflikttrappen i undervisningen og brug den sammen med eleverne til at trappe konflikter ned

• Lav kursusforløb for elever på fx 6. klassetrin i konflikthåndtering og mægling

• Organiser eventuelt elevmæglere, der kan mægle i og mellem udvalgte frikvarter mellem yngre elever

• Brug mæglingsprincipper i tilspidsede kommunikationssituationer.

 

Find relevante artikler og metoder på DCUM's hjemmeside:

Brug Konflikten

Kommunikatin og sprogbrug

Elevkorps

Konflikthåndtering

 

Markér Skolernes Trivselsdag

Den første fredag i marts måned er officielt udnævnt til Skolernes Trivselsdag. Det er sket som følge af det nationale trivselssamarbejde i regi af Trivselserklæringen mellem alle de centrale parter inden for grundskolen, herunder også interessenter som Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Det Kriminalpræventive Råd og Dansk Center for Undervisningsmiljø.

 

Anbefaling

Markér dagen. Det skaber opmærksomhed og fælles traditioner om trivsel at markere Skolernes Trivselsdag. Brug den nationale dag i marts eller en anden dag, hvor det passer i skolens årsplan. Dagen kan markeres med fælles aktiviteter opdelt i fx spor eller på tværs af årgange og afdelinger. Det anbefales, at planlægningen af dagen sker i en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger og elever samt eventuelt forældre. Aktiviteter kan eksempelvis være:

• samarbejdsøvelser

• øvelser i kommunikation (sprogbrug, kropssprog og konstruktiv dialog/girafsprog)

• drama, evt. forumteater, dans

• mindfullness, afspænding og taktil kropsmassage

 

Se mere om markering af Skolernes Trivselsdag på her

 

Relationskompetence:

Hvad er det? Hvordan gør du?

Børn og unges udvikling, identitetsdannelse, trivsel og læring er afhængig af kvaliteten af den relation, de har til de voksne, der omgiver dem. Helt grundlæggende forstår og skaber vi os selv gennem mødet og relationen mellem andre. Lærere og pædagogers relationskompetence er derfor helt afgørende. Inspireret af systemisk teori, ICDP programmet og Dansk Clearinghouse, kan relationskompetence defineres som en professionel evne til at anerkende og møde et andet menneskes behov på det sted, hvor det menneske befinder sig. Relationskompetence bæres af den professionelle voksne, der har har indsigt i, overblik over og særlig opmærksomhed på at håndtere relationer med elever og forældre konstruktivt i interaktionen, i situationen og med et perspektiv på den autoritet, man har som professionel. Inspireret af Hundeide og ICDP skal den professionelle voksne have særligt fokus på otte samspilstemaer:

 

DEN FØLELSESMÆSSIG DIALOG:

 

• Vis glæde for eleven

• Se elevens initiativ - justér dig

• Inviter til samtale - lyt og svar

• Giv eleven anerkendelse - for det, eleven kan

 

DEN MENINGSSKABENDE DIALOG:

 

• Fang elevens opmærksomhed

• Fasthold elevens opmærksomhed - vis følelser og entusiasme

• Forbind elevens oplevelse - uddyb og forklar

 

DEN GUIDENDE/VEJLEDENDE DIALOG:

 

• Fortæl eleven, hvad han/hun må og skal - sæt en konstruktiv ramme. Trin for trin.

 

Anbefaling

BRUG SAMSPILSTEMAERNE TIL:

 

• Selvevaluering af dine relationer og handlinger i forhold til en eller flere elever

• Introduktion og debat på teammøder

• Forberedelse til forældremøder

• Kollegial feedback og samarbejde

 

 

Læs mere om relationskompetence på portalen Bliv Klog, her.

Master i Læreprocesser ved Lisbeth Alnor Christensen, klik her

Eller her: artikel fra DPU om Lærerkompetencer og elevers læring

 

Skab ro, orden og tryghed

Genkendelighed, strukturer, rammer, tryghed, ro og orden har betydning for elevernes trivsel og deltagelse i de skiftende relationer og fællesskaber, som  de er en del af i løbet af hverdagen i skolen. Forskning i læring, inklusion, relationsdannelse og mobning viser, at læreren er en af de vigtigste personer for elevernes trivsel og læring. For mange og for skiftende lærere, der ikke er ser eleverne som dem, de er, og ikke kan samarbejde med kolleger, kan fx ødelægge en velfungerende klasse. Lærere og pædagoger er autoriteter, og deres relation til eleverne har afgørende betydning for den enkelte elevs læring og trivsel samt for den kultur og det fællesskab, der opstår i og omkring en klasse. Relationen skal derfor være båret af tillid, så eleven ved, at læreren/pædagogen er troværdig. Hvordan personalet italesætter og performer deres autoritet kommer til udtryk via de strategier, som de bruger til at skabe ro, orden, læring, samvær og selv indgå i fællesskabet - under ét kaldet klasseledelse.

 

Anbefalinger

• Mød til tiden - helst 5 minutter før lektionen starter

• Hils på alle elever, så de føler sig sete og velkomne

• Brug klassens sociale spilleregler aktivt og positivt - opbyg gerne fortællinger sammen med klassen om fælles oplevelser, læring osv.

• Vær opmærksom på, om der opstår uheldige alliancer mellem elever og mellem elever og lærere, fx negativ/positiv udpegning og stempling eller humor der virker med foragt

• Hav positive forventninger og fremhæv samarbejde og værdighed i klassen ved at fokusere på dét, der lykkes

• Opbyg fællesskabende og tilbagevendende traditioner og skab genkendelighed i hverdagen

• Skab tydelige rammer og strukturer for orden, ro og aktiviteter i og uden for klasserummet og for frikvartererne - inddrag eleverne aktivt som idéudviklere og giv dem skiftende roller/funktioner, fx lektieguide, toiletengle, lærings- og huskemakkere, ordensdukse osv.

• Vær tydelig om dagens aktiviteter og læringsmål samt brug feedback konstruktivt

• Sæt relations-, lærings- og trivselsspor i rummet, fx gennem indretning, forskellige arbejdsrum/processer i rummet kræver forskellige adfærd, udsmykning, illustrative fortællinger om elevernes læring, oplevelser og interesser samt skab let adgang til diverse læringshjælpemidler, så det ikke virker ‘mystisk’ og anderledes

• Dæmp lydniveauet, så støj reduceres, fx ved at sætte lyddæmpende materialer under bordene, have indendørssko, lydabsorberende materialer på vægge osv.

• Koncentrer lyden for de elever, der let forstyrres, fx gennem brug af headset, evt. lydforstærkende

• Vær opmærksom på lyskilder og luftmiljøet - det betyder en del for koncentrationen - og gør varieret brug af motion og bevægelse

• Skab nærvær med dine elever ved at have en arbejdsstrategi/aftale med andre personaler, der kan bruges til at håndtere uro og akut opståede konflikter i klassen.

 

Se mere her

 

Skab tydelige forventninger i skole-hjemsamarbejdet

Kommunikation og medejerskab i mellem forældre og skole er helt centralt i skolens forældresamarbejde.

Et godt forældresamarbejde er kendetegnet ved forældrenes involvering og engagement i barnets skole, en smidig og fleksibel kontakt mellem skole og forældre samt en balance mellem klar kommunikation fra skolens side og åbenhed i forhold til dialog omkring forskellige behov og problemstillinger.

Ifølge folkeskolereformen af 2013 skal de enkelte skolebestyrelser vedtage nogle forventningsprincipper. Principperne kan fx beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen.

 

Anbefalinger

• Skriv klart ud, hvad I som team forventer forældrene deltager i og bakker op om, og mind evt. forældregruppen om det ved hvert skoleårs begyndelse

• Husk ikke at forvente det samme af alle forældre - differentier

• Skriv forældrebreve/henvendelser i et enkelt og klart sprog

• Lad være at “bombardere” din forældregruppe med information

• Spørg hvordan forældre-kontakten fungerer - og justér

• Lav et beredskab for akutte situationer, der kræver forældrenes involvering - og informer forældrene herom

• Brug teamet/læringsvejlederen/AKT-vejlederen  til sparring om et godt forældresamarbejde - også helt konkrete situationer.

 

Find mere inspiration til skole-hjemsamarbejdet på Forældrefiduser, klik her

 

Styrk relationerne mellem elever på tværs af klassetrin

Der er mange måder at styrke relationerne mellem eleverne på tværs af klassetrin. Her nævnes to udbredte måder, som er med til at skabe kendskab til hinanden og tryghed i skolen.

 

Anbefalinger

 

• Brug legepatrulje med et mål om at få børn til at aktivere andre børn til leg og bevægelse i frikvartererne. De ældre elever bliver uddannet til legepatruljer på én-dagskurser. På skolen er det legepatruljens opgave at sætte gang i legen for de yngre skoleelever. Legepatruljen er derfor med til at mindske mobning og give en tryg skolegang for de mindste elever. Med en legepatrulje er der altid nogle at lege med, og større elever bliver forbilleder for og lærer at tage hånd om de yngre elever.

 

• Brug venskabsklasser, hvor børnehaveklasser fra starten kobles sammen med en klasse på et højere klassetrin. Konstellationen sikrer omsorgstræning den ene vej og tryghed den anden vej. Hvis venskaberne mellem klasserne skal opstå og være relevante, kræver det et minimum af fælles aktiviteter, der kan bygge venskabet op. Det anbefales, at der minimum er 2 aktiviteter årligt, fx læsemakkerprojekt, julefrokost, rundbold, binde snørebånd.

 

Se mere ved at besøge hjemmesiden Legepatruljen, klik her, eller ved at besøge DCUM, hvor du finder følgende artikler:

Store elever som heltefigurer for de små elever

Venskabsordninger

 

Styrk samarbejdet mellem pædagoger og lærere

Pædagoger og lærere har forskellige faglige indgange og kompetencer til at håndtere de samme børn og forældre i skole og SFO. I den nye folkeskole er det oplagt at styrke samarbejdet mellem pædagoger og lærere - især hvad angår relationsdannelse og trivsel, men også bevægelse, sundhed og understøttende aktiviteter.

 

Anbefalinger

• Inddrag pædagoger i inklusionsarbejdet i skole om at skabe trygge rammer og fællesskabende aktiviteter samt pædagogisk arbejde med forskellige elever

• Inddrag lærere i, hvordan børn kan opleves helt anderledes i andre situationer i SFO’en - de forskellige tilgange til barnet og fællesskabet kan medvirke til at skabe nye praksisser og mere trivsel og læring for børnene

• Prøv jer frem med at bruge rum og rammer til forskellige formål

• Opbyg en fælles viden og faglighed om børns sociale læring og læringspotentialer, hvor der stilles passende krav og høje forventninger til børnene - og hvor de voksnes autoritetsstrategier kan drøftes i et professionelt rum

• Samarbejd om understøttende aktiviteter, herunder også de sociale og trivselsfremmende - samt i forhold til forældrene

 

 

Se mere på INklusion - Viden og Udvikling her og på Undervisningsministeriets hjemmeside, artikel om samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere, her