HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år
Vurdering og evaluering
Med indførelsen af den nye folkeskolereform er der kommet et større fokus på målstyring og evaluering af undervisningen, herunder også undervisningen i og med læsning og skrivning. Det betyder, at al undervisning tager afsæt i opstilling af præcise læringsmål, som danner baggrunden for valg af undervisningsaktiviteter. Fokus er altså flyttet fra, hvad eleverne skal lave til, hvad de skal lære. Præcise læringsmål er samtidig fundamentet for differentiering af undervisningen, idet læringsmålene gør det muligt at stilladsere den enkelte elev i forhold til elevens læringsforudsætninger, fx. skriftsproglige vanskeligheder eller begrænset ordkendskab.
Målene og tegn på læring (succeskriterier) aftales i dialog med eleverne og fungerer som pejlemærker gennem undervisningsforløbet, ligesom eleverne løbende får feedback på deres læringsudbytte. Denne feedback baserer sig på lærerens formative evaluering undervejs i undervisningsforløbet. Ved afslutningen af forløbet vurderer læreren, i samarbejde med eleverne, i hvilket omfang den enkelte elev nåede målet, og bruger derpå evalueringen fremadrettet i opstilling af læringsmål for det næste forløb.
Denne proces udtrykkes grafisk i nedenstående relationsmodel (Undervisningsministeriet 2014).
Evaluering af elevernes skriftsproglige udvikling kan foregå på mange forskellige måder, som gerne supplerer hinanden. Det er evalueringens formål, der afgør, hvilken metode, der skal vælges til dataindsamlingen. Læreren kan fx. vælge at gøre brug af test, analyse af elevernes produkter, logbog eller portfolio og selvfølgelig tale med eleven om læringsudbyttet. Det centrale er, at evalueringen skal anvendes til at vurdere elevernes progression mod målet for undervisningen og således støtte læreren i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af deres undervisning.
Hele undervisnings- og evalueringsprocessen skitseres grafisk i nedenstående figur (EVA, 2014).
Størstedelen af lærerens evaluering foregår løbende og tilpasses det enkelte forløb, det enkelte fag og den enkelte elevgruppe. Eksempelvis kan læreren gøre brug af før- og eftermåling, multiple choice-spørgsmål, logbog, elevsamtaler eller analyse af elevens produkter.
Derudover arbejdes der med en række standardiserede test, der kan bruges på klasseniveau eller i forhold til den enkelte elev. Disse test giver et øjebliksbillede af elevernes færdigheder på udvalgte områder, fx. afkodning, sprogforståelse eller tekstforståelse og supplerer lærerens løbende indsamling af data og evaluering. Sådanne test kan anvendes, når man ønsker at uddybe sit kendskab til elevens færdigheder og få et overblik over variationen i elevernes færdigheder inden for elevgruppen. Testene kan dermed være med til at systematisere lærerens viden om elevernes færdigheder og fungere som en forudsætning for planlægning af en differentieret undervisning.
Nogle af disse test er obligatoriske og skal gennemføres efter en fastlagt plan. På det skriftsproglige område drejer det sig om sprogvurderingen i børnehaveklassen og de nationale test i læsning, som skal gennemføres på alle klassetrin undtagen 0. og 1. klasse samt afgangsprøverne i læsning, skriftlig fremstilling og retstavning.
Opfølgning på test og vurderinger
Test og vurderinger er væsentlige redskaber i planlægningen af elevernes undervisning, men det skal pointeres, at selve testen ikke har værdi i sig selv. Det er først, når testresultaterne analyseres og fortolkes og fører til pædagogisk og didaktisk opfølgning, at de får værdi. Prøver og test tegner et øjebliksbillede, som skal suppleres med de daglige observationer og vurderinger af elevens arbejde med sprog og skriftsprog i forskellige sammenhænge.
Viser evalueringen, at en elev er i skriftsproglige vanskeligheder i varierende grad, er det væsentligt, at indsigten hurtigt følges op af en indsats. Her vil det være oplagt, at den enkelte lærer inddrager skolens ressourcepersoner i form af læsevejlederen eller en ressourcecenterlærer, som kan hjælpe med en eventuel yderligere, individuel afdækning og planlægning af en foregribende eller indgribende indsats. Dette samarbejde kan med fordel systematiseres via læringskonferencer, hvor alle elever gennemgås, og der er mulighed for videndeling og sparring.
Den besluttede opfølgning på såvel sprogvurderingen som de nationale test skal fremgå af elevplanen, som udleveres til forældrene hvert år. Her skal også fremgå resultater fra den løbende evaluering.
I Horsens Kommune er der udviklet en fælles evalueringsplan, som angiver en række retningslinjer for anvendelse af test og øvrig evaluering samt inspiration til opfølgning.
