HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Udviklingen af hverdagssproget versus udviklingen af det skolefaglige sprog

Det tosprogede barns sproglige udvikling vil være betinget af det sprog, som knytter sig til de forskellige arenaer, som barnet færdes i. En vigtig pointe i den sammenhæng er, at barnet ved deltagelse i forskellige sociale sammenhænge kan udvikle et hverdagssprog. I international forskning benævnes disse hverdagssproglige kompetencer BICS (”Basic Interpersonal Communication Skills”), og det vurderes, at disse kan tilegnes i løbet af to-tre år (Cummings 2000).

Anderledes ser det ud for udviklingen af, hvad vi på dansk ofte benævner det skolefaglige sprog – i international forskning benævnt CALP (”Cognitive Academic Language Proficiency”). Udviklingen af CALP kræver en målrettet sprogpædagogisk indsats og er en tidskrævende proces. Forskning viser, at det kan tage op til 10 år at udvikle et skolefagligt sprog svarende til jævnaldrene etsprogedes sproglige niveau (Cummings 2000) – alt afhængig af barnets sproglige forudsætninger (fx hvorvidt det har et veludviklet modersmål).

 

Udviklingen af det skolefaglige sprog bliver mere og mere presserende jo længere det tosprogede barn når i skolesystemet. Den faglige deltagelse og progression på mellemtrinnet kræver et veludviklet skolefagligt sprog, fordi undervisningen gradvist bliver mere og mere abstrakt. Et uudviklet skolefagligt sprog får dermed konsekvenser for de tosprogede børns muligheder for at klare sig på lige fod med deres etsprogede jævnaldrende, fordi der hos tosprogede børn er tale om to sideløbende processer: Sprogtilegnelse og faglig udvikling. ”The fourth grade slump” betegnes den mulige konsekvens af denne udfordring med henvisning til, at det netop er omkring 4. klasse, at uddannelseskløften mellem et- og tosprogede elever kan blive tydelig, såfremt der ikke arbejdes bevidst og målrettet med udviklingen af elevernes sproglige kompetencer sideløbende med den faglige udvikling (Horst 2006).

 

Det er her meget vigtigt at være opmærksom på, at det sproglige fokus i den pædagogiske praksis ikke alene skal være centreret omkring fagsprog. Tit og ofte vil ord fra den mellemfrekvente gruppe udfordre det tosprogede barn og hæmme tilegnelsen af et fagligt indhold – fx kan det i matematik være en vanskelig opgave at udregne arealet af en carport, hvis begrebet areal såvel som carport ikke er en del af barnets ordkendskab.

 

Det skolefaglige sprog er skriftsprogspræget i sin form og varierer alt afhængig af kontekst. Der er fx forskel på det skolefaglige sprog, der anvendes i fysikundervisningen og i danskundervisningen. En helt central opgave for læreren er her i samarbejde med eleverne at bygge bro mellem det nære og konkrete hverdagssprog og det mere abstrakte skolesprog.