HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Sprog er menneskets indgang til andre mennesker og til viden om verden. Sproget er således et basalt element i livet og grundlaget for både det nære og det globale fællesskab. Barnet får de bedste betingelser for udvikling, læring og erkendelse via sproget.

 

Samtidig er sproget uløseligt forbundet med og betinget af barnets sociale vilkår, biologiske forudsætninger og den deraf følgende udvikling. Det er et betydningsfuldt element i identitetsdannelsen, den følelsesmæssige udvikling, de sociale kompetencer og den intellektuelle udvikling. Det er ligeledes sprog, der betinger barnets evne til at håndtere konflikter og udfordringer. Desuden har sproget en enestående inkluderende egenskab, idet man via den anerkendende og rummelige kommunikation kan inkludere alle børn og skabe sociale fællesskaber.

 

Det nyfødte barn gennemløber frem til skolealderen en eksplosiv sproglig udvikling. Der er en lang vej fra det spæde barns nonverbale kommunikation og tidligste pludren, til det omkring skolealderen kan danne lange sætninger med et veludbygget ordkendskab og kan eksperimentere med skriftsproget. Som spæd har barnet intet begreb om sammenhængen mellem artikulerede lyde og disses mulige betydning. Men allerede inden tre-årsalderen behersker det fundamentale og nuancerede sproglige elementer.

 

Jo før det lille barn bliver præsenteret for sprog gennem mødet med kommunikerende og nærværende voksne, des tidligere vil barnet udvikle et nuanceret og alderssvarende sprog. Dette skyldes, at det lille barns hjerne er plastisk og derfor særdeles modtagelig for sproglig stimulering. Tilsvarende kan barnet blive sprogligt svækket, hvis der er fravær af opmærksomhed, interaktion og stimulering gennem dialog og udveksling. Tiden er altså her en væsentlig faktor (Højen 2011). Den tidlige indsats er derfor uvurderlig for barnets mulighed for at udvikle gode sproglige kompetencer. Den tidlige indsats er desuden ensbetydende med en mindre indsats med større gevinst, sammenlignet med den sene indsats, der indbefatter en større indsats med mindre gevinst.

 

Derfor skal der være fokus på styrkelsen af barnets sproglige udvikling i alle dagens rutiner og aktiviteter og dermed være en fast del af barnets hverdag fra barnet er ganske lille, da udviklingen af de mest grundlæggende sproglige milepæle finder sted i barnets første tre år, hvor også barnets påvirkelighed er størst. Det betyder, at meget værdifuld tid går tabt og spildes med en ”vente og se”-attitude (Maarssø 2010).

 

Et barn med gode sproglige kompetencer opnår anerkendelse og bliver inkluderet i fællesskaber og anerkender og inkluderer andre i egen leg. Desuden udvikles barnets sprog i samspil med andre kognitive kompetencer, og selv en mindre sproglig forsinkelse kan få konsekvenser på mange andre områder, hvis ikke man påvirker udviklingen (Locke 1994). Heldigvis er det lille barn særdeles sprogkompetent og fødes med en evne til og interesse for at kommunikere, hvorfor barnets nærmeste voksne har rig mulighed for at skabe de bedste sproglige betingelser for barnet. Sprog læres i brug gennem nærværende relationer.