HANDLEPLAN FOR SPROG OG SKRIFTSPROG 0-18 år

Hovedparten af eleverne i skolen udvikler funktionelle læse- og skrivefærdigheder uden at støde på særlige udfordringer. Andre elever vil i løbet af skoleforløbet opleve, at deres skriftsproglige udvikling er vanskelig at få i gang, den stagnerer eller afspores trods en ihærdig indsats. En del af disse elever oplever vanskeligheder med at lære sig at læse og skrive allerede i skolestarten, mens andre elever først kommer i vanskeligheder, når de skal anvende deres skriftsproglige færdigheder til læring i fagene.

Alle disse elever har behov for støtte, der er målrettet netop de vanskeligheder, som de står i, og samtidig tager afsæt i, hvad eleverne mestrer.

 

Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?

Skriftsproglige vanskeligheder er nedsatte læse- skrivefærdigheder. For at forstå, hvilke færdigheder, der ligger til grund for en god beherskelse af skriftsproget, er det vigtigt at kende hovedkomponenterne, der indgår i henholdsvis læse- skrivefærdighed ved sidstnævnte med fokus på stavefærdighed.

Læsefærdighed kan deles i to grundlæggende komponenter: Afkodning og sprogforståelse (Gough & Tunmer 1986). Afkodning handler om identifikation af de enkelte ord, mens sprogforståelse handler om gendannelse af tekstens forestillingsindhold (Elbro 2007).

Nogle elever oplever vanskeligheder med enten afkodning eller sprogforståelse, mens andre elever oplever vanskeligheder på begge fronter – de er i sammensatte vanskeligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Elbro, 2007

 

Hvor læsning foregår ved afkodning, foregår stavning ved omsætning af det talte ord til ord i skriftlig form ved hjælp af de samme symboler. Stavefærdighed er omsætning af det talte sprog med bogstaver i overensstemmelse med konventioner. Stavevanskeligheder er altså vanskeligheder med korrekt brug af regler for retskrivning, det vil sige vanskeligheder med brugen af konventionelle repræsentationer af det talte sprogs enheder.